|










































 |
| Støt et barn
i Bulgarien! |
| |
Velkommen til wonderland Bulgarien
|
Bulgariens historie: Hvor kom bulgarerne fra? |
| Årene
op til det
2. århundrede |
De første bulgareres etniske oprindelse
og sprog
Den ældste og samtidigt
mest udbredte teori er at det oprindelige nu uddøde bulgarske sprog tilhørte
den tyrkiske sprogstamme. Det er mest almindelig klassificeret som
Bulgarsk-tyrkisk, en fjern afart af tyrkisk. Det eneste beslægtede sprog der
stadig tales er Chuvash, som tales i den russiske stat af samme navn, den
røde plet på kortet. (Jeg har ikke kunnet finde det danske navn).
De første
bulgarere har brugt et alfabet som lignede
Orkhon alfabetet, der faktisk minder mig lidt om
vores runer.
Se mere her |
 |
|
På den anden side er der
tegn på at dele af grammatikken og en hel del ord stammer fra Iran, hvilket
kan betyde at sproget stammer derfra. Tilhængerne af denne nyere teori
påstår at sproget oprindeligt var iransk, men senere blev domineret af
tyrkisk p.g.a. af hunnernes militære herredømme. Et af de vigtigste
argumenter er at bulgarerne skrev fra venstre til højre i modsætning til
tyrkerne. Et andet vigtigt argument er at antikkens historieskrivere altid
har skelnet tydeligt mellem tyrkerne og bulgarerne. De refererede til
bulgarerne som hunnere, sarmatianere og scythianere men aldrig som tyrkere.
Indtil flere skriftlige vidnesbyrd er undersøgt vil denne diskussion
forblive åben |
 |
| De
antropologiske data samlet fra tidlige bulgarske gravpladser i Bulgarien og
på de ukrainske sletter viser at bulgarerne var høje mennesker af kaukasisk
afstemning, med kunstigt deformerede kranier af den ”brachycephalic”
type (med opstoppernæser) med svage mongolide træk. Den samme antropologiske
type der er fundet i det centrale asien mellem floderne
Syr Darya og
Amu Darya, det nuværende Usbekistan. De gamle
grækere kaldte området for
Bactria og de lokale kaldte det
Bukhara, Bokhara eller Balhara. Man formoder at
bulgarerne oprinder derfra.
Det er udelukkende af bekvemmelighed, for nemt at kunne skelne mellem de nutidige
bulgarere og de bulgarere der skabte en bulgarsk nation, med basis i de
slaviske sprog, i det 9. og 10. århundrede, at man nu kalder de første for proto-bulgarere eller turko-bulgarere. Bulgarere kaldte de sig selv og det
samme gjorde alle i deres samtid inklusive byzantinerne. Så det kalder vi
dem også her. |
 |
| Man gætter
på at bulgarerne oprindeligt stammer fra højlandsregionen Altai i Siberien.
Her på kortet (beklager den forringede billedkvalitet...) ses det første
Bulgarien kaldet Bolgarlar.
Bulgarerne har åbenbart været talrige, for store
grupper af dem
begyndte at vandre mod Europa i tiden mellem det 2. århundrede og det 6.
århundrede.
Der hersker ingen tvivl om at bulgarerne led store tab i deres
bestræbelser på at nå frem til de romerske besiddelser. Men de var alligevel
talrige nok til at grundlægge to magtfulde nationer, en nær ved Volga og en
anden tæt på Donau, samt et befolke store områder i andre stater også.
Læs om
udvandringen til Europa her |
 |
| |
|