|
 |
| Støt et barn
i Bulgarien! |
| |
Velkommen til
wonderland Bulgarien
|
Bulgariens historie:
Opfindelsen af det kyrilliske alfabet |
| Det 9.
århundrede |
|
Opfindelsen og udbredelsen af litteratur og bøger på det bulgarske sprog er
en af de mest betydningsfulde begivenheder på den politiske og kulturelle
historiske scene for Bulgarien og Østeuropa.
Denne begivenhed er tæt knyttet
til filosoffen Konstantin Kyril og hans bror Metodi som opfandt det første
bulgarske alfabet og oversatte de ledende bøger, både de ideologiske og den
teoretiske arv om de kristne trossætninger. Disse to brødre fejres stadig d.
11. maj hvert år og Bulgarien er det eneste land hvor man har en speciel
national helligdag til hyldest for det nationale alfabet, nemlig den 24. maj.
De
sparsomme historiske kilder, alle af vesteuropæisk og oldbulgarsk
oprindelse, nævner at de to brødre blev født i Thessaloniki, de var sønner
af en nobel byzantinsk familie med slavisk-bulgarske rødder. De fik en god
uddannelse og en succesfuld karriere i det 9. århundredes byzantinske
administrative cirkler. I de tidlige 850’ere skete der imidlertid en
mærkelig drejning i deres liv. De trak sig frivilligt tilbage fra deres
aktive sociale liv og valgte at leve afsondret i et kloster, hvor de
helligede sig tilblivelsen af det bulgarske alfabet og oversættelsen af
kirkens bøger til bulgarsk. |
 |
|
Det er ikke tilfældigt at historikerne beskriver dette som en underlig
udvikling. I de dage var der ingen der savnede et bulgarsk alfabet eller
bøger skrevet på bulgarsk. Bulgarien ville endnu i nogle år blive opfattet
som et hedensk land, eftersom kun et mindre antal af de talrige slavere var
kristne. Motivationen for de to brødres missionærers nidkærhed, som de kristne
historikerne opfatter det, må have ligget i at de ville gøre det lettere af
sprede viden om kristendommen og dermed sikre en hurtigere overgang til en
kristen nation. Dette kan kun delvist være rigtigt, simpelthen fordi
byzantinerne var meget opmærksom på at anvendelsen af det græske sprog i
kirkerne var et middel til at opnå stor indflydelse på slaverne overalt i
regionen. Så de ville aldrig have tilladt indførelsen af brugen af det
bulgarske sprog i den bulgarske statskirke eller som officielt sprog i det
hele taget. Det er således svært at forstå hvad der fik to så succesrige
mænd, i store stillinger og med fremragende karrieremuligheder, til at
forlade alting og tilbringe resten af deres dage med at lave et alfabet til
et sprog som havde så små chancer for nogensinde at blive indført.
Derfor antager nogle af de vesteuropæiske historieforskere, at en eller
anden form for aftale mellem Khan Boris og de to brødre, baseret på deres
forpligtelser overfor deres landsmænd, slet ikke er usandsynlig. Hvis man
forsøger at rekonstruere begivenhedernes rækkefølge ser det ud til at Khan
Boris’s beslutning om at indføre kristendommen allerede i begyndelsen af
hans tid på tronen finder sted samtidigt med at Kyril og Metodi trækker sig
tilbage til klostret. Men han har været nervøs for at fare for hurtigt frem
og dermed ødelægge den skrøbelige balance mellem de forskellige etniske
befolkningsgrupper. Begge brødre forpligtede sig til at opfinde det våben
der skulle fjerne den risiko og samtidigt bane vejen for en ensartethed i
lovgivningen i landet. For opfindelsen af det bulgarske alfabet i sig selv
og indførelsen af gudstjenester på bulgarsk var ikke nok i sig selv til at
stabilisere den skrøbelige balance.
I
middelalderens Europa herskede der et kristent dogme at gudstjenester kun
kunne foregår på de tre sprog som Gud havde velsignet, nemlig hebraisk,
latin og græsk. Uden det førende præsteskabs, pavens eller patriarken i
Konstantinopels godkendelse af det bulgarske alfabet, kunne det nemt være
blevet kaldt for kættersk og de folk der anvendte ville blive kaldt kættere.
Set fra en internationalt vinkel ville dette helt sikkert have betydet en
væsentlig reduktion af fordelene ved at have et eget alfabet, og det ville
have placeret Bulgarien i en endnu dårligere position end før.
De
sparsomme informationer om disse tider tillader os ikke med sikkerhed at
afgøre hvilken motivation de involverede parter har følt endsige at gætte på
deres følelser. Det er imidlertid et faktum at disse begivenheder fandt sted
som ovenfor beskrevet. I år 862 bad prins Rotislav af Maravien byzantinerne
om at sende ham en flok slavisk talende præster, han havde nemlig også
indset faren for hans folk, hvis de udelukkende blev præsenteret for
kristendommen som de blev belært om den af de tyske præster på latin. På det
tidspunkt var det oldbulgarske og de mange slaviske sprog tæt beslægtede. De
fleksible politiske ledere i Byzantium så en uforudset mulighed for at opnå
en god position i det centrale Europa, og dermed en mulighed for indflydelse
som de længe havde ønsket sig.
|
|
Byzantinerne tøvede derfor ikke med at godkende at Kyril og Metodi blev
sendt til Stormoravien for at starte på en organisering af ikke kun den
slaviske liturgi og oversættelsen af nye bøger, men også for at etablere
skoler hvor der blev undervist i det nye alfabet. Brødrenes mission blev
mødt med barsk modstand fra de tyske gejstlige. Og det lykkedes kun at
indføre at gudstjenester på det lokale sprog på grund af prins Rotislavs
store velvilje. Til deres store overraskelse godkendte pave Hadrian II
(867-872) ideen om at indføre det lokale sprog i kirkerne på grund af en
lang række politiske omstændigheder. Kyril døde i Rom i år 869 og Metodi
blev udnævnt til biskop af Pannonia. Intriger skabt af gejstlige tyskere
sendte ham imidlertid i eksil. Herefter udnævnte pave John VIII Metodi til
ærkebiskop. Den slaviske liturgi modtog dermed endnu en velsignelse af en
pave. |
 |
|
|
Khan Boris have nøje fulgt de to brødres voldsomme kamp og han forsømte ikke
at sende sønner af noble familier til Metodi for at blive undervist af ham.
Dette var rigtigt godt timet for på trods af den anerkendte velsignelse der
var blevet opnået, var den slaviske liturgi og alfabet tæt på at være
dødsdømt, kun ganske kort efter Metodi’s død i år 885. Paven erklærede
nemlig valget af den nye slaviske ærkebiskop Gorazd for ulovligt. Slavisk
liturgi blev forvist fra kirkerne. Metodi’s omkring 200 disciple blev alle
arresteret, sat i fængsel og senere solgt som slaver. De bulgarske disciple
Clement, Nahum, Angelarius og Gorazd blev alle forvist til Bulgarien. Senere
lykkedes det nogle af dem, der var blevet solgt som slaver, at vende tilbage
til Bulgarien med hjælp fra ortodokse handelsmænd. |
 |
|
|
Den bulgarske hersker mødtes med Kyril og Metodi’s disciple for at lave en
plan for en gradvis erstatning af brugen af det græske sprog i kirkerne og i
alle statsanliggender. På grund af manglen på viden og bøger måtte denne
plan nødvendigvis tage mange år at gennemføre. Med både finansiel og
politisk support fra Boris startede Kyril og Metodi’s disciple
træningscentre for gejstlige bulgarere og brevskrivere, hvor de blev
undervist i bulgarsk og det nye alfabet. Disciplen Konstantin var specielt
aktiv i området ved hovedstaden Pliska mens Clement koncentrerede sig om
Ohrida. Sidstnævnte uddannede ikke færre end 3.500 mænd i løbet af meget
kort tid, han simplificerede også alfabetet og kaldte det Kyrillisk til ære
for hans lærer. Og det er faktisk det samme alfabet som bruges den dag i dag
af Bulgarien, Rusland, Ukraine, Hvide Rusland og Makedonien. |
 |
|
|
Efter otte år med anstrengende forberedelse af de gejstlige, indtil de
beherskede af det bulgarske sprog i både tekst og tale, blev bulgarsk
endelig i år 863, på en særlig kongres indkaldt i samme anledning, indført
som det officielle sprog for både stat og kirke. Bulgarerne løsrev samtidigt
deres kirke fra de andre kristelige kirker. Endelig var den sidste
forhindring på vejen til at lave en forenet bulgarsk nation ryddet af vejen.
Herefter er
Bulgarien en dominerende magt
-
læs en hymne til Kyril og Metodi - på engelsk |
|
