|
 |
| Støt et barn
i Bulgarien! |
| |
Velkommen til
wonderland Bulgarien
|
Bulgariens historie:
Bulgariens befrielse fra tyrkerne |
|
1876 - 1878 |
|
Den barbariske tyrkiske adfærd der
fulgte i kølvandet på April opstanden
illustrerede tyrkernes sande ansigt overfor omverdenen. Omverdenen
forsvarede højlydt det bulgarske folk. Engelske, amerikanske, tyske
og russiske journalister og konsuler informerede både deres
regeringer og folk i al almindelig om disse grufulde
krigsforbrydelser. Ledende statsfolk, politikere og offentlige
personer, intellektuelle og lærde deltog i kampagne der skulle sikre
bulgarerne et frit liv. Nogle af de kendteste var William
Gladstone - leder af det Liberale parti
i England, Charles Darwin, Oscar Wilde,
Victor Hugo og Giuseppe Garibaldi. Og
Bismarck holdt en dundrende tale i
rigsdagen der udelukkede Tyrkiet fra en plads i det europæiske
fællesskab. Specielt det
russiske folk, som deler alfabet, sproggruppe, kultur og religion
med bulgarerne, viste medfølelse, solidaritet og vilje til at hjælpe
og de forlangte at deres regering skulle erklære tyrkerne krig.
Den russiske kunne ikke
umiddelbart se nogen årsager til ikke at reagere på den russiske og
europæiske ramaskrig, eftersom det faldt sammen med de langsigtede
politiske planer med hensyn til Tyrkiet. Målet var en total
ødelæggelse af det tyrkiske imperium og en anneksion af de tyrkiske
landområder. Planen var at opnå dette enten direkte eller ved at
tillade eksistensen af selvstændige stater, der mere eller mindre
frivilligt ville komme under russisk indflydelse. Men de russiske
interesser i regionen kolliderede med den engelske og østrigske
interesser. Begge lande forlangte deres del af den osmanniske arv.
Ydermere var parterne bange for den pludselige tilstedeværelse af en
stor, stærk og uafhængig nation i det sydlige Europa ville forrykke
magtbalancen mellem de stærke nationer på kontinentet.
Henover sommeren, efteråret og
vinteren 1876 søgte den russiske regering på alle måder at løse
konflikten på fredelig vis. De forsøgte at blødgøre modsætninger til
de øvrige europæiske magter. Den såkaldte
Tsarigrad konference (det sydslaviske navn for
Konstantinopel) der fandt sted I December 1876, var kulminationen på
anstrengelserne, med Rusland, Storbritannien, Frankrig,
Østrig-Ungarn, Tyskland og Italien som deltagere. Den fælles
obligatoriske reform, som Tyrkiet havde tilsluttet sig på forhånd,
skulle sikre selvstyre for de bulgarsk beboede områder i Makedonien,
Moesien, Trakien
og Dobrudja. Disse områder blev set som
to bulgarske stater med de respektive hovedstæder
Turnovo og Sofia. Territorierne af disse
to bulgarske stater, udstrakte sig så langt som de etniske grænser
for det bulgarske folk og på trods af den kunstige opdeling, svarede
det til bulgarernes øsnker og behov.
Tyrkiet forkastede imidlertid reform planen på dagens for dens
underskrivelse. Dette sidste øjebliks ærekrænkende flop fik selv de
europæiske lande der normalt støttede Tyrkiet, til at gå ind for en
militær løsning på konflikten.
Efter forudgående samtaler med de
store europæiske magter, hvor man drøftede konsekvenserne af
fjendtlighederne, erklærede Rusland Tyrkiet krig d. 12. april 1877.
Allerede samme dag angreb russerne Tyrkiet langs den kaukasiske
grænse. På Balkan skulle russerne først krydse Donau, som udgør en
stor barriere, før de kunne komme i nærheden af de Tyrkiske tropper.
Den russiske strategi viste sig at være baseret på en forkert
antagelse om at den tyrkiske hær var en kolos på lerfødder, som
ville kollapse ved det første angreb og de sendte derfor kun et
lille troppekontingent på 15.000 mand frem der skulle rykke hurtigt
frem til Konstantinopel for at presse tyrkerne til at acceptere
fredsbetingelserne som skitseret på Tsarigrad
konferencen. De 300.000 mand store tyrkiske styrker skulle samtidigt
pacificeres af en 250.000 russiske soldater, der skulle sikre
flankerne ved fremrykningen mod Tyrkiets hovedstad.
Bulgarerne mødte nyhederne om den
Russisk-Tyrkiske krig med stor
entusiasme og de rejste sig mod århundreders undertrykkelse. En
bulgarsk militær enhed på 12.500 mand, kaldet ”de Bulgarske
frivillige” tilsluttede sig den russiske hær. Hundredvis af guerilla
enheder, der spændte fra flere dusin til flere hundrede mand blev
også organiseret. Disse blev specielt betydningsfulde overfor små
isolerede tyrkiske grupper. Tusindvis af andre bulgarere meldte sig
direkte til den russiske hær, som
rekognosceringsofficerer, som forsvarsingeniører,
sundhedspersonale og leverandører af forsyninger. |
| Omkring midten af juli nåede de
førende russiske enheder sammen med de bulgarske frivillige frem til
Stara Zagora,
som ligger på halvvejen til Konstantinopel. Tropperne, der skulle
beskytte den vestre flanke af den russiske hær og angreb
Pleven fortet kun tres km fra Donau, led
to nederlag. Det svækkede den russiske hær på stedet så meget at de
ikke længere kunne holde tyrkerne belejrede. Samtidigt voksede de
tyrkiske tropper på den østre flanke uhindret og snart var de tre
gange så mange som de russerne der holdt
dem tilbage. Tyrkiske stormtropper, fire gange så store som de
førende russiske enheder rykkede frem mod Stara
Zagora og tvang russerne og bulgarerne
til at søge tilflugt i Balkan bjergene tæt på
Shipka passet. |
 |
|
| Russerne indså
fejltagelsen og omdirigerede straks
store militær styrker til Shipka passet.
Men med datidens rejsetempo ville de ikke ankomme før hen i
september. Alle var dog klar over at krigens udfald afhang af slaget
ved Shipka. Hvis de tyrkiske tropper syd
for bjergene kunne tilslutte sig tropperne nord for bjergene, så ville de
kunne drive russerne ud af landet. |
| Som skæbnen ville det, blev
befrielsen af Bulgarien totalt afhængig af hvor effektivt de mange
tusinde bulgarske frivillige kunne bevare deres position i passet.
Flertallet af de russiske tropper blev nemlig sendt til
Hainboaz, et andet bjergpas i nærheden
for at forhindre tyrkerne i at krydse bjergene der. Det betød at der
kun var et enkelt russisk regiment til at hjælpe de bulgarske
frivillige med at forsvar Shipka.
Under de varme dage i august 1877
fandt episke slag sted på bjergtoppen ved det geografiske
skæringspunkt i de bulgarske områder. Her beviste bulgarerne at de
havde fortjent deres frihed. |
 |
|
| Gang på gang afviste de frontale
og flanke angreb udført af de mangefold stærkere tyrkiske hær, kun
supporteret af få russere og bevæbnet med næsten antikke rifler fra
den fransk-preussiske krig.
Da ammunitionen slap op, trak de
bajonetterne og sloges mand til mand, og alle løse genstande blev
smidt ned af skråningerne, såvel store sten som døde kammerater. Så
vedholdende og morderisk var deres forsvar, at tyrkerne blev
knækket, efter at de havde mistet hen ved halvdelen af deres
styrker. De bulgarske frivillige havde fastholdt deres position i
passet, på trods af alle odds. |
 |
|
Herefter vendte krigslykken.
Friske russiske styrker indtog Pleven
fortet og i slutningen af 1877 krydsede de Balkan bjergene mange
steder i et vidtstrakt modangreb. Herpå fulgte sejrrige slag ved
Sofia, Plovdiv og
Sheinovo, hvorefter den tyrkiske krigsmaskine var rystet,
nedslidt og ruineret. En foreløbig fredstraktat blev underskrevet i
den lille by San Stefano tæt på Konstantinopel d. 3. marts 1878.
Fredstraktaten tog højde for et selvstyrende Bulgarien der udstrakte
sig til alle områder beboede af bulgarere i Makedonien,
Trakien og Moesien.
Endelig opnåede bulgarerne en fuldt retfærdighed oprejsning efter de
sidste fem århundreders tyrkiske undertrykkelse, traktaten dikterede
fuld uafhængighed og et samlet Bulgarien.
Men udsigten til et stort
Bulgarien under russisk indflydelse fik Østrig-Ungarn og
Storbritannien til at kræve en revision af traktaten. I sommeren
1878 afholdt de europæiske stormagter en kongres i Wien. Krigstrætte
Rusland var ikke klar til ny sabelrasling
og opgav at få indflydelse på resultatet. Berlin traktaten delte
Bulgarien i tre dele. De nordlige områder (Moesien)
blev til fyrstedømmet Bulgarien under tyrkisk indflydelse.
Trakien, kaldet
øst- Rumelia fik selvstyre under
den tyrkiske sultan. Og Makedonien og en lille del af
Trakien blev betingelsesløst givet
tilbage til tyrkerne.
Læs mere her - om Fyrstedømmet Bulgarien |
|
