|
 |
| Støt et barn
i Bulgarien! |
| |
Velkommen til
wonderland Bulgarien
|
Bulgariens historie:
Bulgarerne under byzantisk herredømme (1018-1185) |
| Det 11.
og 12. århundrede |
|
Bulgarernes underkastelse
for det byzantinske styre, havde utvivlsomt dystre konsekvenser for det
bulgarske folk, der blev berøvet muligheden for at udtrykke sig selv som del
af en stolt nation, og deres lange politiske, kulturelle og økonomiske
udvikling var blevet afbrudt.
Det skal indrømmes at den
byzantinske hersker udstedte en ordre om at det gamle Bulgariens
skattesystem fortsat skulle gælde for det besatte Bulgarien. Det var heldigt
for det var meget mere fair end det byzantinske. Den bulgarske kirke
bevarede sin selvstyrende status men kirkens overhoved blev degraderet til
ærkebiskop. Hundredvis af den bulgarske adel bevarede deres positioner som
godsejere i det feudale system. Endvidere blev hovedparten af de tidligere
bulgarske besiddelser, der hovedsagligt udgjordes af Makedonien, forenet i
administrative distrikter kaldet bulgarske temaer. Tropper blev hovedsagligt
rekrutteret fra den bulgarske del af befolkningen.
|
|
Kun få år senere blev det byzantinske skattesystem imidlertid indført. Fremmede blev
udnævnt til sognepræster i kirkerne. Udøvere af bulgarske litteratur, liturgi
og traditioner blev udsat for ubarmhjertige forfølgelser. De udsendte
byzantinske embedsmænds grådige og egoistiske væremåde, ruinerede gradvist
den lokale økonomi. For de fleste af dem betød deres tjenesteår ikke andet
en forgyldt mulighed for at skrabe en formue sammen.
Det bulgarske aristokrati blev langsomt men sikkert fordrevet fra deres
jordbesiddelser. Mange af dem blev udsendt på opgaver i fjerne dele af
imperiet, langt væk fra Balkan. Andre blev bestukket til at skifte side og
holde med byzantinerne.
|
 |
|
Situationen gav anledning til stor utilfredshed blandt bulgarerne. Masseoprør med det formål at genskabe den bulgarske stat brød ud. Den første
opstand fandt sted i Beograd (nu hovedstad i Serbien) i år 1040. Den blev
ledet af Peter Delyan som var sønnesøn af tsar Samuel og opstanden endte med
at han blev udråbt til bulgarsk tsar. Peter Delyan regerede i to år
(1040-1041) og det lykkedes ham at befri en stor del af Bulgarien. Opstanden
kollapsede imidlertid da en af hans slægtninge, der ville have tronen,
forræderisk stak hans øjne ud. |
|
Den næste massive opstand brød ud i år 1072. Fanen blev rejste af Georgi
Voiteh i byen Skopje (nu Makedoniens hovedstad). Det tog to års kampe før
det blev slået ned. I 1074-1078 og i 1084-1086 var der opstande i vores
dages Silistra, Plovdiv og Nesebar. Disse blev også slået ned af
byzantinerne.
I slutningen af det 11. århundrede blev Byzants besiddelser på Balkan, som
det tidligere Bulgarien havde været en del af i næsten hundrede år, arenaen
for voldsomme fjendtligheder, med normannernes invasion og både det første
(1096-1097) og det andet (1146-1147) korstog passerende igennem området med
dragne sværd. |
 |
|
Men mest frygtindgydende var dog de fornyede angreb af
barbarer fra de russiske stepper, angreb som ikke var set siden det 7.
århundrede. I mange år havde den bulgarske stat ageret, ikke alene som Balkans
men også resten af Europas, pålidelige vagtværn mod angreb fra de krigeriske
nomader. Det svækkede byzantiske imperium var ikke længere i stand til at
yde et effektivt forsvar af dets territorium, så byrden med at forsvare
hovedstadens grundpiller hvilede endnu en gang på bulgarernes skuldre.
Igennem det 11. århundrede var alle forsøg på at organisere en
befrielsesbevægelse stoppet. Bulgarerne havde travlt med at organisere deres
livsvigtige kamp for at holde sjæl og krop sammen. Det kostede mange liv at
begrænse korstogsriddernes fremmarch.
En paradoksal situation opstod i
slutningen af det 12. århundrede. Formelt beherskede Byzants de tidligere
bulgarske besiddelser, men i flere regioner, Moesia, Dobrudja og Makedonien,
var den byzantinske magt ren symbolsk. Her regerede repræsentanter for det
bulgarske aristokrati, barske krigere med mange års kamperfaring.
Befolkningen, der var vandt til at undvære på grund af krig og var
inspireret af forfalskede beretninger, støttede dem. Nogle fabelagtige
krøniker berettede om hvordan intelligente patrioter forestillede sig det
bulgarske kongerige, repræsenteret som en del af paradis.
Dette oprørske hav af patriotisme gennemsyrer nogle af de politiske
pamfletter, som er blevet bevaret for eftertiden, naturligvis i form af
religiøse spådomme. Deres ånd er af Messiansk (fra Messina) karakter, idet
det er fastholdt i dem, at ud af de tre kongeriger i verden, Tyskland,
Byzants og Bulgarien, vil de to første gå under på grund af deres
lastfuldheder. Det bulgarske kongerige derimod vil blive belønnet med
genopstandelse og evigt liv. I den atmosfære skulle der kun en lille gnist
til at en frisk befrielses opstand flammede op i slutningen af det 12.
århundrede.
Klædedragterne i det østromerske rige (400-1460) som senere blev kaldt
Byzants var direkte taget fra det romerske rige. Strengt taget var Byzants
det senere (øst-)romerske rige, selvom hovedstaden lå i Konstantinopel og
religionen var overvejende kristen. Byzants fortsatte de gamle romerske
traditioner indtil det var krympet ind til lidt mere plads end selve
Konstantinopel og den sydlige spids af Grækenland, efter mange på hinanden
følgende krige mod de osmanniske tyrkere og vest europæiske lande. I 1460
blev de sidste rester af det østromerske rige opslugt af det osmanniske
rige.
Læs om Bulgariens genopstandelse her |
|
