Under Khan Krum (803-814)
og Khan Omurtag (814-831) blev slavernes uafhængighed og selvstyre
elimineret. De enorme landområder blev inddelt i 11 administrative områder,
det ene dækkede hovedstaden og blev kaldt det interne område og de andre ti
blev kaldt de eksterne områder. De var ikke regeret af folk der havde arvet
retten til det, men af særligt udvalgte udpeget fra centralt hold. Grænserne
i de administrative områder havde ingen sammenhæng med
befolkningssammensætningen. Så ved denne sammenslutning af de forskellige
befolkningsgrupper blev Bulgarien et tidligt feudalt kongerige.
Krigene, de territoriale tilegnelser og behovet for kontrol over nye områder
betød store ændringer i befolkningssammensætningen. En stor del af de
oprindelige bulgarere der tidligere havde etablerede sig i Dobrudja blev
sendt ud til de strategiske centre spredt over hele landet. Ved at fjerne
grænserne mellem de slaviske stammer sikrede man sig en spredning af
befolkningsgrupperne og en sammensmeltning af de forskellige kulturer, så
der opstod en ny fælles bulgarsk nation.
Hen imod midten af det 9. århundrede ophørte både byzantinske og europæiske
krønikeskrivere med at bruge forskellige navne om de forskellige stammer,
men i stedet skrev de om de talrige bulgarere. Et fantastisk nyt
sammensmeltet folkeslag, bulgarerne, var opstået, de havde taget navn efter
bulgarerne og taget sproget fra slaverne. Både i oldbulgarsk og i det
nuværende bulgarske sprog eksisterer der stadig nogle få tusind ord, der
stammer fra den første lille gruppe bulgarere, der meget målrettede og
velorganiserede gik efter at få deres eget land, vel at mærke i det mest
omstridte hjørne af Europa. Nu adskillige århundrede år efter, var det
lykkedes for deres efterkommere.
Konsolideringen af den bulgarske stat i midten af det 9. århundrede var dog
oppe imod noget stort, nemlig de utallige religioner der blev dyrket af
indbyggerne. Det er umuligt at få tal på alle de forskellige religioner og
kætterske varianter af dem, men alle levede fredeligt sammen på trods af de
nedladende meninger fra centralt hold. De oprindelige bulgarere troede på
Tangra, guds rige og en del af dem var kristne. Slaverne havde flere guder,
hvor guderne Perun, Lada og Volos var beskyttere af områder som Moesia,
Pannonia, dele af Makadonien, Wallachia og Moldavien. I områderne i Thrakien
og Makedonien som var blevet erobret fra byzantinerne var slaverne
overvejende kristne og thrakerne var tilhængere af en kættersk afart af
kristendommen. De kristne prædikanter demonstrerede en kolossal nidkærhed i
udbredelsen af aktiv religiøs propaganda, som kristne missionærer i de
hedenske områder. Det lykkedes dem at omvende rigtigt mange familier, ifølge
vesteuropæiske skrifter om denne periode. Og det på trods af at også
muslimer og jøder missionerede i de samme områder.
Problemet var ikke så meget de etniske forskelle eller de forskellige sprog,
snarere umuligheden af at få den store befolkningsmasse til at respektere
den samme lovsamling. Ifølge de middelalderlige fremgangsmåder som stadig
bliver benyttet i nogle af de muslimske lande, havde hver religiøse gruppe
deres egne love for moral og etisk opførsel der passede til deres tros
læresætning. Dette førte til gensidige uoverensstemmelser mellem de
forskellige religiøse grupper, både i deres attitude overfor og deres krav
til det centrale kongerige. Disse problemer der var en kæmpeudfordring for
indstillingen til kongeriget og de krævede en hurtig løsning!
Bulgarien bliver
et kristent land - læs mere her
