|










































 |
| Støt et barn
i Bulgarien! |
| |
Velkommen til
wonderland Bulgarien
|
Bulgariens historie:
Konsolidering af
Bulgarien
|
| Det 7. -
9. århundrede |
I
slutningen af det 7. århundrede var de bulgarske besiddelser et forholdsvis
lille område, der bestod af land på begge sider af Donau afgrænset af
Karpaterne mod nord (i det nuværende Rumænien) og Balkan bjergene mod syd
(midt i det nuværende Bulgarien). Dets begrænsede menneskelige, økonomiske og
militære ressourcer stillede ikke den unge Bulgarske stat en lys fremtid i
udsigt, omringet som de var af meget mere magtfulde fjender som byzantinerne
mod syd, Avar stammerne mod vest og de mange steppefolk, der kom nordfra. I
dette virvar af ustabile relationer mellem de forskellige folkeslag, der
alle havde interesser i at udvide deres besiddelser, lykkedes det med stor
taktisk og politisk snilde for de bulgarske statsmænd at navigere den unge
stat igennem det oprørte hav. Men dramatiske begivenheder fik alligevel en
stor indflydelse. I begyndelsen af det 8. århundrede invaderede araberne
Europa via både Bosporus og Gibraltar.
Mod vest erobrede de fanatiske muslimer store landområder i Spanien, Det tog
nogle hundrede år at fordrive dem igen. Mod øst var situationen endnu mere
dramatisk. Omkring år 716 havde araberne besat hele det byzantinske rige og
holdt hovedstaden Konstantinopel under belejring. På det tidspunkt var
bulgarerne endnu ikke direkte truet, men de besluttede at blande sig i
krigen, som havde bragt en skræmmende trussel ind i det middelalderlige
Europa. Så i år 716 sendte bulgarerne tungt kavaleri, ledet af Khan Tervel
til Konstantinopels porte for at komme byzantinerne til undsætning. Efter
to års hårde kampe lykkedes det endelig at få krammet på de indtrængende
arabere, og i det afgørende slag i år 718 slog det bulgarske kavaleri
endelig arabernes ryttere på flugt. Resten af arabernes hær blev udryddet i
løbet af de næste par dage. Dette slag tilintetgjorde arabernes drøm om at
trænge ind i Europa via Balkan. Både bulgarerne og deres hersker Khan Tervel
opnåede stor popularitet i de politiske og kulturelle kredse i resten af
Europa. Et bevis på dette er at lige indtil det 17. århundrede blev alle
vigtige kulturelle og politiske begivenheder i Bulgariens historie, når de
blev beskrevet i Vesteuropa, forbundet med Khan Tervel uanset hvad tidspunkt
begivenhederne var indtruffet på...
Endnu mere skæbnesvangre begivenheder ventede bulgarerne i anden halvdel af
det 8. århundrede. I år 756 koncentrerede byzantinerne alle deres kræfter
for at tildele bulgarerne et knusende nederlag og fjerne Bulgarien fra
landkortet. De næste 30-40 år fandt det ene hidsige slag efter det andet
sted på Thraker sletten og i Balkan bjergenes mange pas. Mod enden af det.
8. århundrede lykkedes det bulgarerne ved en enorm kraftanstrengelse at
overvinde byzantinernes angreb og komme ud af krigen uden nævneværdige
territoriale tab.
|
|
Disse begivenheder tjente som en umiskendelig indikator overfor de
bulgarske herskere, at det var nødvendigt at lave en ny stat med en
ny forfatning, som skulle gøre det muligt at nedsætte risikoen for
de flerårige angreb på Bulgariens uafhængighed. De grundlæggende
principper blev formuleret under Khan Krums regeringstid mellem 803
og 814. De blev nøje overvåget i det halve århundrede under Khan
Omurtag (814-831), Khan Malamir (831-837) og Khan Presian (837-852).
Disse principper fastslog at det var nødvendigt for Bulgarien at
blive lige så stærk i både areal, befolkning, økonomi og militære
styrker som de andre europæiske stater som de var omkranset af.
|
 |
|
|
Omkring år 800 havde byzantinerne genvundet deres besiddelser som i det 6.
og 7. århundrede havde været besat af henholdsvis slavere og arabere.
Bulgarien ønskede at forene sig med slaverne på Balkan og i Centraleuropa,
de ønskede at afskaffe den eksisterende statsstruktur og ændre Bulgarien til
et kongedømme, hvilket forekom at være en naturlig løsning for de to
dominerende folkeslag i området.
|
|
Ophøret af den moderate vent-og-se politik til fordel for den omhyggeligt
beregnede ekspansionsplan gav resultater. I slutningen af det 8. århundrede
og i begyndelsen af det 9. århundrede sluttede Bulgarien sig sammen med
frankerne og ødelagde Avar herredømmet i Centraleuropa og annekterede de
landområder der var beboet af bulgarere og slavere i Transsylvanien. I år
807 angreb Bulgarien byzantinerne og efter et dramatisk slag der varede
næsten 7 år, havde bulgarerne løsrevet Thrakien og det nordlige Makedonien
fra det romerske rige. |
 |
|
Under Khan Omurtag (814-831) angreb bulgarerne frankerne. Ved fredsprocessen
i 831 fik de lov til at beholde Pannonia (i dag Ungarn) som de erobrede i
829. Khan Malamir (831-837) og Khan Presian (837-852) fortsatte med at
ekspandere mod syd og det lykkedes at annektere bjergkæderne Rodopi, Rila og
Pirin som stadig i dag er bulgarske. I år 852 var Bulgarien en talstærk
europæisk supermagt, med store landområder, i Panonnia (Ungarn),
Transsylvanien, Wallachia (Rumænien), Moldavien, Moesia, Thrakien og
Makedonien.
Bulgarien bliver et
kongerige - læs mere her |
|