Startside Links Indhold Nyheder Kort Gæstebog

Ilddans

Startside • Op

Startside
Helligdage i Bulgarien
Navnedage i Bulgarien
Folkedragter
Kyrillisk alfabet
Om begravelser
Antikken
Middelalderen 1
Middelalderen 2
Genopstandelsen
Fra 1878 til 1944

Støt et barn i Bulgarien!

 

Ilddans Nestinarstvo - нестинарство

 

De fleste danskere der har været ved Sortehavet har nok oplevet et turistshow med ilddans. Denne urgamle tradition stammer fra landsbyerne mellem Strandzha bjergene og Sortehavet, syd for Burgas.

Den udførtes oprindeligt kun på St. Konstantin og Helena dagen, d. 21. maj. Men senere også på andre kirkelige helligdage.

Hele landsbyen deltager i festlighederne, hvor kun de, hvor evnerne er gået i arv, danser på de rødglødende trækul. En ægte ilddanser har arvet evnerne fra sin far, og optræder først når faren er blevet for gammel eller er død.

I ilddanserens hjem (konak), der betragtes som helligt, finder man et lille kapel med ikoner af St. Konstantin og Helena, Den Hellige Jomfru, St. George m.fl. samt rødt stof med sole på.

St. Konstantin og Helena dagen, d. 21. maj, starter med en gudstjeneste hvorefter menigheden går til ilddanserens hus. Her velsignes ikonerne med røgelse. Herefter begynder trommeslageren at spille og fløjtespilleren slutter sig til og spille melodien til den specielle ilddans. Man går til den kilde der bærer St. Konstantin's navn og fester, spiser og drikker.

En hellig tromme, en tupan, er en vigtig del af festen. Tupan'en kan ifølge overleveringerne udføre mirakler. Tupan'en må kun bruges i forbindelse med ilddansen.
Når mørket falder på går man til landsbyens plads, og tænder et stort bål og alle danser om bålet. Når bålet bliver til gløder starten selve ilddansen. Det siges at når ilddanseren dansede på gløderne kunne han se ind i fremtiden.

Læs mere her (på engelsk) og læs om flere bulgarske traditioner her

 
   
 
Startside Op
 

Startside Op Links Indhold Nyheder Kort Gæstebog

 

Hit Counter

besøgende siden 1. oktober 2005

Send e-mail til webmaster med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
Copyright © 2001 - 2010 Lene Thybo - se mere her
www.thybo.net
Senest opdateret den 01-02-2010