|























 |
| Støt et barn
i Bulgarien! |
| |
Bulgariens historie: Kulturen: Bulgarsk middelalderkultur fra det 7. til
det 9. århundrede |
Bulgarsk
middelalderkultur kan groft set opdeles i to perioder, den første kaldet den
hedenske periode fra det 7. til det 9. århundrede og den næste er efter
at kristendommen blev indført i midten af det 9. århundrede og
frem til det 17. århundrede. Denne sondring
er lavet på basis af det ideologiske mønster som er relevante for den
epoke, og lægger vægt på en skillelinje mellem to totalt forskellige
kulturelle mønstre.
Men faktorerne som påvirkede
udviklingen og viser udslagene i den bulgarske kultur bør ikke begrænses
til religionens indflydelse på et givet tidspunkt. For eksempel er en af
de mest betydende faktorer tilstedeværelsen, eller fraværelsen af
selvstændige statslige og kirkelige institutioner. En anden vigtig
faktor er Bulgariens geografiske position, som skæringspunkt for
færdselsårerne der forbandt Europa med Asien. Bulgarerne måtte lære at
begå sig på denne to-vejs passage mellem to
så stærke kulturelle verdener, som konstant udvekslede kulturelle
værdier. På trods af de nedslående og næsten permanente politiske
konfrontationer imellem Europa og Asien igennem middelalderen, kom den
bulgarske kultur til at spille en væsentlig rolle som mellemmand
eller smeltedigel, i den kreative udveksling af kultur mellem de to
verdensdele. Den væsentligste faktor er dog nok at bulgarerne aldrig har
lidt af frygt for noget fremmed eller været blændet af deres egen tro
eller værdier.
Det er sjældent at vi nu om dage
tænker over hvilken voldsom forskel det gør for et folks udvikling hvis
de har et skriftsprog. Det karakteristiske for den åndelige udvikling af
det bulgarske folk at de allerede tidligt i middelalderen havde deres
eget skriftsprog. Det gjorde det muligt for dem at bevare, forøge og
udbrede kulturelle og praktiske erfaringer, for fremtiden. Trakerne, som
havde levet i samme område, og som udgjorde et kæmpe folk, menes at være
forsvundet netop fordi de ikke havde været i stand til at opfinde et
skriftsprog. Mens Bulgarerne, som slet ikke var nær så talrige, har
formået, ikke alene at overleve men også, at bevare deres kultur igennem
de meget hektiske århundreder præget af krig og forfølgelse.
|
| Da bulgareren kom til Balkan halvøen i
681 medbragte de deres eget runealfabet. Men det havde sine
begrænsninger, der er fundet mange hundrede tekster, skåret i sten,
metal og keramik og meget tyder på at hvert symbol eller bogstav var et
begreb, hvilket gjorde det stort set uanvendeligt i større sammenhænge.
Det var svært at beskrive en udvikling, det var besværligt at nedskrive
love og ikke egnet til at udbrede viden i større grupper.
Derfor blev det græske sprog og
alfabet introduceret i Bulgarien i begyndelsen af det 7. århundrede, og
det blev derefter brugt i forbindelse med alle statslige aktiviteter og
i litteraturmæssige sammenhænge. Her adskilte bulgarerne sig ikke fra de
andre folkeslag i Europa, man var nødt til at anvende enten det latinske
sprog og alfabet eller det græske sprog og alfabet hvis man ville skrive
noget ned. Og det var ikke muligt at skrive bulgarsk med det græske
alfabet, for nogle af lydene i det bulgarske sprog fandtes ikke i det
græske. |
 |
|
Ikke desto mindre er talrige tekster
med statsdekreter, historiske krøniker og selv filosofiske skrifter
blevet til som begyndelsen af den bulgarske litterære æra, et helt unikt
fænomen i Europas kulturelle liv. Ingen andre unge stater i Europas
historie har formået at producere så mangfoldige skrifter, med et så
varieret indhold, som bulgarerne gjorde i den hedenske periode, hvilket
giver dem en helt særlig plads i historien.
|
|