|
 |
| Støt et barn
i Bulgarien! |
| |
Bulgariens historie: Kulturen: Bulgarsk middelalderkultur fra det
9. til
det 17. århundrede |
| I 855 opfandt to højtuddannede brødre
Kyril og Metodi
det oldbulgarske (slaviske) alfabet. Få år
senere blev kristendommen indført som officiel religion i Bulgarien.
I 866 bragte Kyril og
Metodis disciple alfabetet til Bulgarien og i 893 vedtog
nationens generalforsamling at indføre det som det officielle bulgarske
alfabet.
Omtrent samtidigt lavede en af Kyril
og Metodi’s
disciple
en nyt grafisk system der kombinerede det
proto-bulgarske rune alfabet med angivelse af lydskrift
sammenholdt med det græske og Kyril og
Metodis temmelig kryptiske og ret
uforståelige alfabet. Clement opkaldte alfabetet efter sin læremester og
det nuværende kyrilliske alfabet var født. Et alfabet der stort set
uændret stadig anvendes i alle slavisk talende lande, herunder Rusland.
Det særegne ved de kristne religioner
er at de ikke kan udføres uden bøger og skriftlig litteratur, hvilket
ikke kun forpligter præsterne, men også trofaste tilhængere, til at
kunne læse og skrive. |
 |
|
Hvis man ikke kan læse, udelukker man
sig fra at gøre sig bekendt med de religiøse dogmer i de kristne bøger,
såsom evangelierne, Davids salmer, fællesbønnen, de liturgiske skrifter
der beskriver helgenernes liv og levned samt smædeskrifterne mod
kætterne
o.s.v.
Af samme grund var det også bydende
nødvendigt for skolemestre at kunne læse og skrive. Statskundskab i
almindelighed, men især den administrative ledelse af
Bulgarien, som faktisk var en meget stor stat i det 9. til det
11. århundrede og igen fra det 12. til det 14. århundrede, krævede i
tusindvis af skriftkloge intellektuelle medarbejdere: Dette skulle være
forklaringen på at det bulgarske skolenetværk allerede i det 9.
århundrede var veludviklet sammenlignet med standarden i det øvrige
Europa. Alle præster var forpligtet til at undervise alle der ønskede
det, uanset alder eller køn, i at læse og skrive, på de kirkelige skoler. Videre uddannelse i f.eks. oversættelse og omskrivninger
fandt sted på klostrene eller i de store byer,
Pliska, Preslav,
Dristra, Sredets,
Ohrida, Bitolya,
Strumitsa, Devol,
Prespa, Plovdiv,
Sozopol, Nessebur
og Pomorie.
Det at der blev undervist på det
lokale sprog, gjorde lærdom meget lettere tilgængeligt for den
almindelige befolkning, og meget tyder på at rigtigt mange lod sig
uddanne, specielt når man tænker på bulgarernes store nysgerrighed og
vilje til at sætte sig ind i nye ting, en af de mest værdifulde
egenskaber for det bulgarske folk. Analfabetismen var meget sværere at
bekæmpe i Central- og Vesteuropa hvor undervisningen foregik enten på
det uddøde sprog latin eller på et svært forståeligt græsk. Antallet af
spor af den skrevne kultur, såsom graffiti på klipper og fæstningsmure,
inskriptioner og kalkmalerier indikerer at omkring 60 – 70 % af
befolkningen, selv af de laveste klasser, kunne læse og skrive.
Indholdet af den bulgarske litteratur
i middelalderen var uvægerligt bestemt ud fra den kristne doktrin, den
eneste og dominerende ideologi i de officielle værker fra kirke og stat.
|
|
Den overvejende del af de skrevne, oversatte
og kopierede litterære værker var af religiøs art, eller på anden måde i
forbindelse med udøvelse af kirkelige handlinger. En horde af talentfulde
forfattere modnede den oldkirkelige slaviske litteratur i det 10.
århundrede: Clement (Kliment) fra Ohrida, Konstantin fra
Pleslav, Statsholderen John, Gregorius
Mnah, Tudor
Doksov, Nahum (Naum)
fra Ohrida, patriarken
Euthymius, Romil fra
Vidin og Grigorius
Tsamblak er de kendteste. Den imponerende
kristne ideologiske og teoretiske arv var ikke svær at mestre idet man
var naboer til Byzantium, hvorfra det hele
udsprang. Der var løbende kontakt mellem de religiøse centre i begge
lande. Som regel var den højt uddannede intellektuelle elite i Bulgarien
tosproget, så de både kunne bulgarsk og græsk i skrift og tale.
|
 |
 |
| Nahum
fra Ohrida |
Kliment fra
Ohrida |
|
Knapheden på verdslig litteratur blev
delvist løst ved at indsamle og nedskrive korte slægtsromaner eller ved
at oversætte alt hvad man kunne finde af skriftligt materiale i
Byzantium. Udbredelsen af bøger medførte en
øget interesse for naturhistorie, biologi, videnskab, filosofi og
retorik. Offentligt tilgængeligt journalistiskt
arbejde fik ligeledes en større og større udbredelse. De mest kendte er
nok ”Om bogstaver” af Chernorizetz
Hrabur (begyndelsen af det 10. århundrede)
en lidenskabeligt brændende forsvar for eksistensen af det kyrilliske
alfabet og ”En tale imod Bogomilisterne” af
Presbyter Cosma (midten af det 10.
århundrede) en alarmerende analyse af statens tilstand i slutningen af
tsar Peter I's regeringstid, om et samfund betændt af korruption,
ubevægelighed, sociale undladelser og anti-statslige aktiviteter fra
nogle af kætterne.
Ved siden af den officielle litteratur
fandtes oversættelser af hedenske skrifter og nye originale skrifter fra
kætterne, heraf specielt mange fra bogomilisterne,
som udlagde nye versioner af love og regler for kætterne. Disse bøger
trængte også ind i Vesteuropa og havde indflydelse på kætterne der.
Kætterne opfandt også deres egne
historiegrafer og naturvidenskabelige teorier.
Den bulgarske litteratur fulgte med
udviklingen i resten af Europa. I det 14. århundrede begyndte kritiske
bøger at dukke op, bøger der satte
spørgsmålstegn ved kirkens doktriner og menneskekærlige bøger der
kritiserede staten. Men ved indførelse af det muslimske styre med alle
dets regler i det besatte sydøstlige hjørne af Europa, førte til at den
bulgarske litteratur blev holdt adskilt fra de generelle trends i resten
af Europa. Den ideologiske, genremæssige og æstetiske udvikling af
litteraturen blev sat i stå på et middelalderligt stade. Udviklingen kom
først i gang igen under Bulgariens genopstandelse i det 18. århundrede.
Fremkomsten og udviklingen af den
middelalderlige bulgarske nationale litteratur er det mest
bemærkelsesværdige ved den bulgarske kultur. Litteraturens vigtige rolle
ses især i sammenhæng med det bulgarske folks historiske skæbne, en
næsten femhundrede års besættelse af de muslimske
osmannere, som også var en ideologisk undertrykkelse og dermed en
massiv trussel mod bulgarernes nationale identitet. Omgivet af fremmede
barbarer, tvunget til at leve under deres betingelser, var litteraturen
den eneste faste støtte og den sikrede at ingen glemte hvor de kom fra.
Den bulgarske kultur spillede også en
vigtig rolle i den kulturelle udvikling i resten af Europa. Ganske mange
folkeslag adopterede det kyrilliske alfabet: Serberne, russerne,
wallacherne, moldaverne,
ukrainerne og hviderusserne. Op til slutningen af det 14. århundrede var
den bulgarske litteratur generelt anerkendt som en
mønster ideologi.
Hele grundlaget for den litterære
udvikling i Bulgarien var at der blev skrevet på modersmålet, hvilket
var nyt for resten af Europa som hidtil kun havde skrevet på latin eller
græsk. Den demokratiske trend med at skabe litteratur på ens eget sprog
blev først indført i Vesteuropa så sent som i renæssancen.
Meget få monumenter fra middelalderens
Bulgariens er bevaret efter de massive ødelæggelser som blev påført de
bulgarske byer da osmannerne besatte landet og nedkæmpede den stadige
modstand fra slutningen af det 14. århundrede frem til midten af det 15.
århundrede. Det er fundet forsvindende få rester af den dengang så
brillante arkitektur. |
| I de første
arkitekters dage var det næsten kun kirker der blev opført, store
bygninger med imponerende kupler, senere kom også fæstningsværker
til. De bulgarske arkitekters velmagtsdage kulminerede i
middelalderen med opførelsen af kæmpe katedraler i
bl.a Pliska,
Preslav og Ohrida
(sidstnævnte ligger nu i Makedonien).
Den kongelige katedral i Pliska, der
var
næsten 100 m. lang og 30. m. bred var ikke alene den største bygning fra
den tidlige kristne periode i Bulgarien men også den største bygning der
er opført nogetsteds på den tid. |
 |
|
|
Fra det 11. århundrede op igennem det
14. århundrede afløstes byggeriet af de kostbare og solide katedraler af
opførelsen af små kirker og kapeller. Byggestilen blev mere livlig og
spraglet med overdådige dekorationer i form af farverige kalkmalerier og
facader dekorerede med mosaik af glaseret og farvet keramik. Desværre
blev den slags kirkearkitektur forbudt af de muslimske sejrherrer og de
kirker der blev opført under det tyrkiske overherredømme var små, lave
og uanseelige så de ikke skilte sig ud fra resten af bebyggelsen, man
kan næppe se at det er en kirke udefra.
De mange forter bygget i
middelalderens Bulgarien er for længst blevet anerkendt som værende den
bedste reklame for de bulgarske arkitekter. Disse enestående
konstruktioner adskiller sig væsentligt fra vestens samtidige byggerier.
Det skyldes nok til dels at Bulgarien tilhørte et af de mest
eftertragtede områder i Europa.
|
| Fæstningsværkerne skulle til enhver tid
kunne holde fjenderne på afstand. De største fæstningsværker omfattede
hele store byer og hovedstæder. Murene var rejst af enorme tilhuggede
sten, der var fuget og pudset med mørtel.
Murene var 10-12 meter høje og var udstyret med talrige tårne. Indenfor
fæstningsmurene var der gerne en mur til der
omringede regentens personlige kvarterer.Befolkningen opførte også
tusindvis af bastioner på høje bakker og bjergtoppe ”til folkets
overlevelse og redning”, som en middelalderlig inskription siger
det. De
desperate forsvar af disse små forter bygget af almindelige sten pudset
med mørtel har frustreret mange invaderende styrker. |
 |
|
| Skulpturer og stenrelieffer blev brugt
som individuelle eller supplerende dekorationer i kirkearkitekturen.
Længe før den slags udsmykninger blev set i Vesteuropa havde de
udsmykket facaderne på paladser og kirker i den bulgarske hovedstad
Preslav.
Det mest bemærkelsesværdige stenrelief
i Bulgarien er uden tvivl relieffet af en rytter, der er udskåret højt
oppe på en klippevæg ved Madara tæt på Pliska. Det kan dateres tilbage
til begyndelsen af det 8. århundrede. Det er kendt som "Madara Horseman".
Det står opført på UNESCOs verdensarvsliste. |
 |
Monumentale malerier er definitivt den
meste interessante præstation blandt Bulgariens mange kunstarter. De
tidligste malerier kan dateres tilbage til det 9. århundrede og frem til
det 12. århundrede og kan ses i kirkerne ved Kostur, Ohrida, Vodocha,
Sofia og Bachkovo. Disse kirker er bygget i den klassiske byzantinske
stil med alt hvad det indebærer af uforandrethed, og de er fyldt med
asketiske karakteristika fra den periode. Men de bulgarske kunstnere har
nok syntes at det var for gammeldags, så de har malet en del af
scenerierne med al den livskraft som de besad, for at bløde op på den
meget asketiske byzantinske stil .
Fra det 12. århundrede og frem til det
17. århundrede var kalkmalerier og andre vægmalerier vidt udbredt. Der
findes rigtigt mange gode eksempler herpå, hvoraf de kendteste nok er
vægmalerierne i Boyana kirken ved Sofia og i klippekirken i landsbyen
Ivanovo. De udskiller sig ved at være særligt statelige, farverige,
naturtro og menneskelige. Disse to kirker optræder også på UNESCOs
verdensarvsliste.
Farveminiaturer, bogillustrationer og
ikon malerier er andre eksempler på de fine præstationer som kom fra de
bulgarske kunstnere i middelalderen.
Også indenfor den liturgiske
kirkemusik har Bulgarien gjort sig specielt bemærket. Komponisten John
Kukuzel er direkte forbundet med udviklingen af den middelalderlige
ortodokse musik og med middelalderens kristendom i al almindelighed.
|
|
