Velkommen til wonderland Bulgarien
|
Rosenfestival - den første uge af juni |
| Bulgarien
er den største producent af rosenolie i verdenen. Det skyldes den høje
kvalitet af Kazanluk rosen ("Kazanlashka roza"), som er aflæggere af den
"Damascena rose" som kom til landet for mange år siden. Rosenolien bliver
også kaldt Bulgariens flydende guld. Det skyldes at olien er yderst kostbar
at fremstille. Rosenolien anvendes til fremstilling af parfume, chokolade,
snaps og likør og selve bladene bruges til marmelade. Jeg har smagt både
snapsen, likøren og marmeladen - en meget parfumeret oplevelse!
Se mere her
|
 |
| Rosenolien
er tre gange så værdifuld som guld. Der skal 3000 kilo rosenblade til at
fremstille en liter rosenolie! Det betyder at der til et gram olie skal
bruges mere end 1300 rosenblade... Hver eneste blomst bliver håndplukket,
meget nænsomt, fordi bladene på en udsprunget rose sidder utroligt løst.
Plukningen sker tidligt om morgenen. Mere end 2000 mennesker er beskæftiget
med at plukke roser i sæsonen. |
 |
| Roserne har
en utrolig betydning i Rosendalen's historie. Dyrkningen af roserne og
oliefremstillingen er nærmest synonym med livsstilen i området og begge dele
er blevet forfinet i gennem generationers hårde arbejde. Som hovedstaden i
Rosendalen byder Kazanluk mange besøgende velkommen til den årlige
Rosenfestival som finder sted i den første uge af juni. Rosenfestivalen blev
afholdt første gang i 1903 og den var dedikeret til rosens skønhed og
gavmildhed. |
 |
| Nu om dage
fejres også Rosendalens dejlige klima og natur. Det siges at være en af de
mest spektakulære festivaler i Bulgarien. På programmet står bl.a. kåringen
af årets rosendronning, et rosenplukkerritual og en ceremoniel
rosen-destillation, som alle medvirker til at give festivalen et historisk
aspekt. Festivalen slutter med et stort optog af de folkemusikere og -
dansere der deltager i den internationale folklore festival som finder sted
samtidigt med Rosenfestivalen. |
 |
|
|