I 1257 bragte intern strid Konstantin Tih fra Skopje til tronen. Han var en middelmådig regent og han formåede ikke at redde landet. Den Byzantinske kejser, imperiet blev gendannet i 1261, belejrede nogle byer i Trakien og langs sortehavskysten. Enerådende boyarer regerede uafhængigt af tsaren i forskellige dele af Bulgarien. Tartarerne fortsatte angrebene fra nord. For at erstatte tabene pålagde Konstantin Tih befolkningen høje skatter.

På det tidspunkt blev bonden Ivailo tsar. Man ved ikke meget om hans første år, men man ved at han var en simpel svinehyrde fra Dobroudja, der havde ordet i sin magt samt at han brændte for at redde landet. Det var lykkedes ham at overbevise bønderne om at han var guds udvalgte og at han kunne frelse dem fra de høje skatter, regentens vilkårlighed samt fra udenlandske invasioner. Det skyldtes nok befolkningens udmattelse og opbrugte tålmodighed at et oprør spontant fandt sted i 1277, da Ivailo og hans mænd, havde afvist et tartar angreb. Som en tapper og dygtig hærfører, indledte han en stribe slag med nederlag til tartarne, som midlertidigt afholdt dem fra yderligere angreb.

Ivailos ry bredtes som en løbeild, tusindvis af bønder sluttede sig til hans hær. Han fik langsomt selvtillid nok til at udfordre den siddende tsar og boyarerne. Før han drog mod Turnovo udnævnte bønderne ham til tsar. I alle byerne han passerede på vejen mod hovedstaden blev han hyldet som tsar og landets leder. En efter en tiltrådte regionerne sig hans herredømme.

Bønderne troede fuldt og fast på at den unge og stærke Ivailo nemt kunne slå Konstantion Tih, hvis tyre havde været en katastrofe for landet. Drømmen om en god tsar, som dem landet ofte havde haft i middelalderen, blev vakt. Bønderne betragtede som en patriot, der var klar til at forsvare landet og folket. I slaget mellem rebellernes hær og tsarens tropper var det Ivailo der vandt og Konstantin døde på slagmarken. Beregnende boyarer sluttede sig til Ivalio for at bevare deres ejendomme og privilegier. Rebellerne belejrede hovedstaden.

Byzantinerne udnyttede situatione og angreb det østlige Trakien, og truede Ivailo’s mænd fra den anden side. Stillet overfor usikkerheden ved at føre krig på to fronter, var Ivailo tvunget til søge efter forsoning.

Ivailo blev kronet som tsar og regerede fra 1278 til 1280. Han var konstant i krig, med enten byzantinerne mod syd eller tartarerne mod nord. Efter hårde kampe lykkedes de hans kommandører Momchil, Kuman, Stan, Damyan og Kuncho at vende krigen mod Byzants og derefter blev tartarerne drevet mod nord. Men året efter nåede den byzantinske hær til Turnovo og kejserens protege Ivan Assen III besteg tronen. Ivailo fik kæmpet sig ud af den belejrede borg ved Drustur, (Silistra) og drog mod Turnovo i 1280. Igen var der tusingvis af bønder der tilsluttede sig hans hær. Men situationen i Turnovo var forandret. Boyaren Georgi Terter detroniserede Ivan Assen III og forenede adelen. Ivailo og hans mænd vandt mange slag mod byzantinerne men de kunne ikke fjerne den byzantinske trussel. Frustrerede og nedslåede forlod bønderne Ivailo. Hans manglende erfaring som statsmand fik ham til at vende sig til tartarerne for at få hjælp. Han blev myrdet i deres lejr efter ordre fra Khan Nogay.

I mange årtier frem var han husket som en dygtig leder og senere rebeller brugte fortsat hans navn for at tiltrække supportere. Men ingen af dem formåede at matche ham som leder og ingen af dem nåede til tronen.