Og forståeligt nok var byzanternes kejser, Nicephorus I Genik, også foruroliget. Hans første angreb på Bulgarien blev afværget af et internt plot. Så nu måtte Khan Krum bevise at det bedste forsvar var et angreb. I 808-809 slog tsarens tropper den byzantinske hær i Struma-dalen, de hjemtog et enormt krigsbytte bl.a. rigtigt meget guld. Sredets (Serdika) forsvarere overgav sig, lagde våbnene fra sig og forled den by der senere skulle blive Bulgariens hovedstad. Krum var klar til at marchere til Makedonien.

I 811 iværksatte Nicephorus I en gengældelsesaktion, han lod sin hær snige sig over Balkan bjergene gennem ubevogtede bjergpas og bevæge sig mod Hovedstaden Pliska. Tsaren og hans styrker var ikke i Pliska og efter et heftigt slag måtte forsvarerne trække sig tilbage. Byzantinerne slagtede kvinder, børn og gamle mennesker, brændte byen ned og ødelagde tsarens palads. Krum sendte en besked til  kejseren: ”Fint – du vandt. Tag hvad du ønsker og gå i fred!”.  Men Nicephorus ville have mere!

Nu var det bulgarernes tur til at ønske hævn. Om natten d. 25. juli faldt den byzantinske hær i baghold i Vurbitsa passet. Byzantinernes hær blev pulveriseret. Kejseren og næsten alle hans kommandører blev dræbt.

Efter at Krum havde fået hævn, foreslog han fred. Da han blev mødt af et afslag, førte han sin hær mod syd til området mellem Struma og Maritsa, han plyndrede alle byzantinske byer og landsbyer på vejen. Befolkningen blev sendt op til området nord for Donau, så det ville blive nemmere at indlemme de nye landområder i Bulgarien. Krum kom igen med at fredsforslag. På trods af hans sejre, var fredsbetingelserne meget, meget rimelige, han ønskede kun en fornyelse af traktaten fra kong Tervels tid. Da den nye kejser afslog, fortsatte Krum sin fremrykning mod fortet Messembria (Nesebar). Et uforglemmeligt slagfandt sted ved byen Versinikia, ikke langt fra Adriamople, den 22. juni 813. Igen vandt bulgarerene. Efter nogle få dage stod de ved Komstantinopels mure. Storbyens indbyggere var rædselsslagne. Bulgarerne raserede området mellem Adriamople og Konstantinopel, de plyndrede og tog fanger. Adrianople faldt og Krum fik tilnavnet Strashny – den skrækkelige!

Men angrebet på Konstantinopel havde kostet mange kræfter. Forberedelserne alene tog et helt år. Transporten af  murbrækkerne krævede at der blev bygget 5.000 forstærkede vogne og der skulle 10.00 okser til at trække dem. Kongens pludselige død d. 13. april 814 gjorde en ende på hans drøm om at indtage det kejserlige palads som sejrherre.

Sammenstød med avarer og byzantinere fik aldrig Krum til at opgive arbejdet med at konsolidere landet. Han var oven i købet i stand til at tage ved lære af byzantinernes krigs- og regeringsmetoder.

Men han bliver også husket for en anden vigtig ting, Bulgariens første skrevne love. Hans forståelse af hvad der var nødvendigt for at beskytte landets interesser samt de tilfangetagne avarers beretninger om hvordan deres land faldt fra hinanden, fik ham til at introducere lov og orden i Bulgarien. Hans love beskyttede folkets ejendomme og ejendele mod tyves overgreb, han forbød ærekrænkelse, bagvaskelse og drukfældighed, som alle blev straffet hårdt. Hans love gjaldt for alle bulgarere og sikrede tiggere et bidrag samt indførte en helt unik beskyttelse af de fattige. Krums love tillod ham at forene de bulgarske og slaviske stammer i en stærk, integreret og centraliseret stat og gav ham eftermæle som en bemærkelsesværdig og storsindet hersker. Ingen af hans forgængere havde bidraget lige så meget til konsolideringen og udvidelsen af dens bulgarske stat. Ingen havde opnået den samme vækst i både intern og ekstern udvikling.