En trediveårig fredsaftale blev indgået, hvilket lettede presset på grænsen mod Byzants. Byzantinske krigsfanger blev udvekslet mod slavere fra imperiets område. Ved afslutningen af fredsforhandlingerne udtrykte de to statsoverhoveder deres respekt for hinanden ved at de hver især aflagde ed ifølge traditionerne fra den andens land. Den byzantinske kejser aflagde således ed efter gamle hedenske ritualer, og Khan Omurtag gennemførte det kristne ritual. Ydermere hjalp bulgarerne med at undertrykke et bondeoprør, ledet af slaveren Thomas, mod herskeren i Konstantinopel.

Med store diplomatiske evner og militær kraft lykkedes det også for Omurtag at løse konflikten med ungarerne. Han havde et fast greb om de interne affærer og han afsluttede den proces hans far havde startet, med at konsolidere Bulgarien som en forenet og stærk stat. Alle som vovede at trænge ind i landet eller forsøge at svække statens magt, blev straffet hårdt.

Og alligevel foretrak han at bruge fredelige metoder i arbejdet på at bringe bulgarerne og slaverne tættere sammen. Han giftede sig med en slav og hans to sønner fik slaviske navne, Enravotha og Zvinitsa. Han behandlede både adlen og den brede hob med den samme klogskab og indsigt. I hovedstaden, Pliska og det omkringliggende område, etablerede han ro og orden. Hans magt var betydelig selv i de fjerneste egne af landet. Adelen i hele landet bakkede ham op.

Men Omurtag forfulgte de kristne missionærer der kom fra Byzantium. Han troede at de var sendt som byzantinske budbringere for at undergrave hans magt og indflydelse, hvilket kunne ødelægge hans lands opbygning. Selv hans førstefødte søn, Enravotha blev forfulgt efter at han havde ladet sig døbe, han blev nægtet adgang til tronen.

Fredsperioden tillod khanen at bruge de erhvervede kræfter på byggeaktiviteter. Hovedstaden, som byzantinerne havde nedbrændt, blev genopbygget. Et nyt palads, med en stor festsal og et forstærket fort omkring blev opført. Fortet som lå ved Ticha flodens bred, blev bl.a. udsmykket med to løver – symbolet på bulgarsk magt – stadig den dag i dag. Et andet befæstet palads blev opført ved Donau, endnu et bevis på hans selvtillid som hersker og velstanden i hans land.

Mindesmærker fra hans tid giver os en stor viden om livet og kulturen i middelalderens Bulgarien, og om kong Omurtags forvisning om at det nye land, Bulgarien var kommet for at blive. Inskriptioner på søjler og sten har udødeliggjort Omurtags og hans mænds bedrifter. Bevidst om menneskets omskiftelige liv og uforgængeligheden af ting skabt af mennesket, beordrede han i 831 følgende inskription på en søjle: ” Selv om han måske havde et godt liv, så skal en mand dø og en anden skal fødes. Må den sidste som ser denne inskription, huske på dens skaber. ”