Bulgarien stod også overfor udenlandske fjender, som Peter ikke kunne håndtere. Helt i begyndelsen af hans regeringstid mistede han de serbiske områder. Som et resultat af  aggressive angreb fra Ungarn, mistede Bulgarien vigtigt områder nord for Donau, inklusive det rige Transsylvanien. Donau blev den nordlige grænse og pechenegerne raserede og plyndrede regelmæssigt  Dobroudja.

Relationerne til Byzants var på det tidspunnkt stort set fredelige, eftersom Peter straks efter kroningen giftede sig med barnebarnet af kejser Romanus Lecapenus. En trediveårs fredsaftale blev underskrevet med anerkendelse af titlen tsar af Bulgarien. Hvorom alting er så var det langt fra hans fars drøm. Og traktaten afholdt ikke byzantinerne i konstant at spænde ben for Bulgariens udenrigspolitiske indsatser og til at opmuntre Bulgariens fjender.

Ved slutningen af Peters regeringstid var relationerne lige ved at være dybfrosne. Tsarens to sønner, Boris og Roman blev taget som gidsler i Konstantinopel. Rænkespil af kejser  Nicephorus Phocas tilskyndede prins Svyatoslav af Kiev til at angribe Bulgarien. Tsar Peters hær led et nederlag i Dobroudja, som hereafter faldt ind under russisk styre. Den russiske hær indtog omkring 80 forter og prins Svyatoslav opsatte sit hovedkvarter tæt på Preslavets. Da tsaren hørte hvordan russerne plyndrede på bulgarsk jord, fik han et hjerteanfald og aflagde en klostered. Snart efter døde han og blev efterfølgende kanoniseret af den bulgarske kirke.