Den ældste af brødrene, Todor, blev herefter kronet som tsar og han tog navnet Peter. Efter 167 år med byzantinerne som besættere, opstod Bulgarien igen. De mange års ydmygelser, lidelser og mange undertrykte oprør, havde ikke formået at få bugt med den bulgarske folkesjæl og samt at Krum og Simeon ikke var blevet glemt.

Tidspunktet var ikke tilfældigt valgt. Byzantium var et land i tilbagegang, svækket både interne stridigheder samt ungarske og normanniske angreb. Høje skatter, politisk undertrykkelse og forfølgelse havde skabt stor utilfredshed hos bulgarerne. Da befolkningen nord for Balkan bjergene fik pålagt endnu en skat i 1185 var bægret fuldt, og brødrene så muligheden for at et nyt oprør kunne lykkes.

I kampen for frihed, som varede de næste ti år, viste Peter og Assen stærk vilje og militært talent. Deres patriotisme vandt bulgarernes tillid og de havde ingen problemer med at hverve folk i området nord for Balkan bjergene.

De startede med at befrie området nord for Donau og arbejdede sig så sydpå. Efter at de havde taget Turnovo fra byzantinerne, drev de fjenden sydpå i det østlige Trakien og videre til  Prosek fortet i Vardar regionen af Makedonien.

Et afgørende slag fandt sted i 1187 tæt på byen Locech. Efter tre måneders belejring måtte kejser Isaac II Angelus opgive at indtage fortet, forsvarerne kæmpede bravt for deres nyligt befriede stat. Kejseren blev tvunget til at indgå en fredstraktat, men tog de to brødres yngre bror Kaloyan med som gidsel, for at sikre sig at de nye naboer opførte sig ordentligt. Den bulgarske stat var hermed anerkendt og de to brødre udnævnte en ærkebiskop til at lede den nu uafhængige bulgarske kirke.

I de hårde tider der fulgte med at konsolidere den nye stat, arbejde de to brødre tæt sammen og Peter lod sin yngre bror, Asen krone som tsar, som anerkendelse af hans suveræne evner som militær kommandør og statsmand. Assen blev tsar over det meste af landet mens tsar Peter beholdt området omkring den tidligere hovedstad Preslav.

I kampen mod byzantinerne havde de to brødre en god hjælp, byzantinernes pres på Bulgarien blev mindsket p.g.a. af det tredje korstogs gennemrejse af Balkan, og de benyttede sig af denne svækkelse. De bed Kumanianerne om at anvende deres hurtige kavaleri mod Byzants. Glorværdige sejre blev vundet i Tryavna passet og tæt på Arcadiople i det østlige Trakien. Grænserne flyttede langt sydpå i Trakien og i den ægæiske region. Selv de kampvandte ungarere kunne intet stille op mod Peters og Assens hær, og efter en serie af vundne slag fik Bulgarien områderne omkring Beograd og Branichevo tilbage.

Nicetas Choniates, en byzantinsk krønikeskriver, beskrev hvordan de to brødre kæmpede for at genforene de tre tidligere bulgarske regioner, Moesien, Trakien og Makedonien. De lagde ikke skjul på at ambitionen var at genskabe det fordums så magtfulde Bulgarien. Hele det oprørske bulgarske folk stod bag dem.

Grundlæggerne af det nye dynasti, kom ikke til at dø på slagmarken. Alarmerede over og utilfredse med genopblomstringen af den bulgarske nation, provokerede byzantinerne boyarerne til et attentat imod tsarerne. I 1196 blev tsar Assen i myrdet af hans fætter Ivanko. Næsten 700 år senere, under genopstandelsen, skildrede en forfatter der hed Vassil Droumev, den dramatiske historie i det første bulgarske skuespil, Jvanko, Assens morder. Tsar Peter deporterede fætteren til udlandet, men inden der var gået et år blev han selv myrdet. Men på det tidspunkt var landet Bulgarien en realitet.

Den yngre bror Kaloyan, flygtede fra Konstantinopel og red hurtigt hjemover.