Startside Links Indhold Nyheder Kort Gæstebog

Tsar Samuil

Startside • Op • Khan Kubrat • Khan Asparoukh • Khan Tervel • Khan Kardam • Khan Krum • Khan Omurtag • Khan Perssian • Khan Boris I • Tsar Simeon den store • Tsar Peter 1 • Tsar Samuil • Tsarene Peter og Assen • Tsar Kaloyan • Tsar Ivan Assen II • Tsar Ivailo • Tsar Teodor Svetoslav • Tsar Mihail Shishman • Tsar Ivan Alexander

Startside
Bulgarien nu
Bulgarien's historie
Bulgarske Regenter
Den Bulgarske kultur
Bulgarsk musik
Bulgarien's natur
Rejsetips
Rejse Valuta
Bulgarsk Mad
Madopskrifter
Drikkevarer
Unesco Verdensarv

Khan Kubrat
Khan Asparoukh
Khan Tervel
Khan Kardam
Khan Krum
Khan Omurtag
Khan Perssian
Khan Boris I
Tsar Simeon den store
Tsar Peter 1
Tsar Samuil
Tsarene Peter og Assen
Tsar Kaloyan
Tsar Ivan Assen II
Tsar Ivailo
Tsar Teodor Svetoslav
Tsar Mihail Shishman
Tsar Ivan Alexander

Støt et barn i Bulgarien!

 

Bulgariens historie: Bulgarske regenter: Tsar Samuil (997 - 1014)

Der er en bulgarsk talemåde, der lyder således: Hvis du virkelig vil kende nogen, så giv dem magt. Peters søn, Tsar Boris II viste sig at være en dårlig regent. I hans regeringstid erobrede byzantinerne Preslav og store dele af det nordøstlige Bulgarien. Byzantinerne tog Boris som fange og efter kort tid i Konstantinople døde han. Hans yngre bror, Roman havde magtesløst overgivet sig som fange i Konstantinopel, og i 978 overgav han, som teknisk set stadig var Bulgariens konge, frivilligt magten til hans militære kommandør Samuil. Selv om Samuil ikke var medlem af kongefamilien, virkede Samuil som født til at herske. Han kom fra den frie sydvestlige del af Bulgarien, Makedonien. Hans far, Nikola var guvernør i Sredets (Sofia) regionen.
Under Peters og Boris’ omskiftelige regeringstider hvor indtrængende fjender hærgede de Bulgarske yderområder, havde Nikola og hans fire sønner kæmpet hårdt for at bevare Bulgariens selvstændighed. Efter ti års konstante kampe lykkedes det dem at befri de nordøstlige territorier. Imidlertid blev de to af sønnerne, Moses og David snart efter dræbt i kampe mod byzantinerne. Den tredje søn, Aaron blev beskyldt for forræderi og hans og hans familie blev dræbt efter ordre fra Samuil. Kun Aarons søn Ivan Vladislav blev skånet efter at Smauils søn Gavril Radomir var gået i forbøn for ham.

Samuil fortsatte med at afvise byzantinernes angreb. Han holdt ud i næsten fyrre år, selvom byzantinerne var på deres højeste med hensyn til kræfter. I kampen for hans folks og landets overlevelse, fik Samuil det omdømme at han var en kapabel kommandør og politiker samt at han havde gjort sig fortjent til hans folks kærlighed. Han var en rastløs, krigerisk mand står der om ham i en byzantinsk krønike. Ganske rigtigt så tog bulgarerne i mange år fort efter fort i Trakien og rundt om Adrianople. Mange af imperiets vestlige besiddelser kom under bulgarsk kontrol. Samuils beredne krigere rejste hele vejen til Peloponnes og Korinth og de foldede hans banner ud foran Larissa fortet, nøgle forsvarsposten for Thessalien.     

Bulgarerene var igen sejrsrige i slaget ved Troyanovi Vrata. Den 17. august 986 flygtede kejser Basil II og efterlod hans skattekiste og forsyningsvogne. Den byzantine krønnikeskriver John Geometres begræd nederlaget: Må de uheldsvangre træer og bjerge forsvinde fra jordens overfalde. Bulgarien tog kronen fra Rom (Byzants). Bulgarske pile viste sig stærkere end de byzantinske sværd…

Opløftede over deres sejr, vandt bulgarerne en række af slag. Borge som Vereia og Servia i det sydlige Makedonien faldt under deres angreb. Samuil nåede frem til Agæer kysten og et succesfuldt felttog mod serberne tvang den serbiske pris til at acceptere den bulgarske tsars overherredømme. Det blev enden på et omtumlet århundrede. Under Samuil var Bulgarien igen en stormagt på Balkan. Samuil førte lange krige mod grækerne og drev de mud af Bulgarien, så de I resten af hans levetid ikke turde sætte en fod på bulgarsk jord, ´står der i en byzantinsk krønike.

Da kejser Basil II var kommet sig over nederlaget ved Troyanovi Vrata, satte han sig for at bringe orden i de interne forhold i imperiet. Under hans næste anslag mod Bulgarien blev tsar Roman taget til fange og han døde senere i et fængsle i Konstantinopel. Han var den sidste fra Simeons dynasti. I 997 fik Samuil kronet sig selv som tsar. Hans titel blev anerkendt af nabolandene. Et kort ophold i fjendtlighederne med byzants gav ham en mulighed for at vende sine kræfter mod interne anliggender i hans land, som datiden kaldte Vestbulgarien.  

Samuils land udstrakte sig fra det nordøstlige hjørne til det sydlige Makedonien. Adelen og deres forstærkede byer overgav sig til Samuil. Faktsik støtede de adelige deres tsar i kampene mod Byzants, fro de forstod vigtigheden af sammenhold. Samuil flyttede sin hovedstad fra Sredets (Sofia) til Voden, videre til Prespa og endelig til Ohrid,  som direkte følge af udviklingen i krigen.

I det nybyggede palads i Ohrid, udviklede og forstærkede Samuil det statsapparat som Simeon havde indført. Kav-Khanen forblev tsarens høje hånd. Kirken blev ledet af en patriark. I midten af landet rundt om Sofia og i Makedonien blev der bygget befæstede slotte som forsvar mod byzantinerne. Utallige kirker, stenrelieffer og malerier i Ohrid, Prespa og Kostur vidner om tsarens opmærksomhed på det spirituelle aspekt af bulgarernes liv.

I mellemtiden rejste kejser Basil II sig igen og startede et nyt felttog mod Bulgarien i 1001. Samuil og hans mænd kæmpede indædt men blev tvunget på tilbagetog og han måtte afgive land. Mange af adelen, f.eks. Krakra of Pernik, holdt heltemodigt stand på deres borge. Andre blev forrædere for at slippe med livet i behold. Splittelse reducerede Samuils stat.

Det fatale øjeblik indtraf I sommeren 1014 da den bulgarske hær led et knusende nederlag i Strumitsa flodkløften tæt på  Klyuch i Makedonien. Kejser Basil beordrede at øjnene blev stukket ud på de 14.000 tilfangetagne bulgarske soldater. Kun en ud af hundrede mand beholdt det ene øje, så han kunne lede de andre hjem.

Da Samuil så sin blindede hær fik han et hjerteanfald og faldt død om. Hans søn, Gavril Radomir, sad kun et år på tronen før han blev dræbt af Ivan Vladislav, manden hvis liv han reddede. Da tsar Ivan Vladislav blev dræbt under et slag i 1018, kunne intet forhindre kejseren i at indtage Ohrid. Hans grusomhed gav ham tilnavnet ”Den der slagtede bulgarere”. Bulgarien var besat af det Byzantinske imperium!

   
 
Tilbage Startside Op Næste
 

Startside Op Links Indhold Nyheder Kort Gæstebog

 

Hit Counter

besøgende siden 1. oktober 2005

Send e-mail til webmaster med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
Copyright © 2001 - 2010 Lene Thybo - se mere her
www.thybo.net
Senest opdateret den 01-02-2010