Startside Links Indhold Nyheder Kort Gæstebog

Rejsetips

Startside • Op • Bulgarien nu • Bulgarien's historie • Bulgarske Regenter • Den Bulgarske kultur • Bulgarsk musik • Bulgarien's natur • Rejsetips • Rejse Valuta • Bulgarsk Mad • Madopskrifter • Drikkevarer • Unesco Verdensarv

Startside
Om Bulgarien
Chepelare
Rodopi bjergene
Balkan Bjergene
Pirin Bjergene
Rila bjergene
Nordvest Bulgarien
Sofia
Sortehavskysten

Bulgarien nu
Bulgarien's historie
Bulgarske Regenter
Den Bulgarske kultur
Bulgarsk musik
Bulgarien's natur
Rejsetips
Rejse Valuta
Bulgarsk Mad
Madopskrifter
Drikkevarer
Unesco Verdensarv

Støt et barn i Bulgarien!

 

Gode råd om at rejse i Bulgarien.

Rejseform

Er du en ”almindelig” charterturist så anbefaler jeg, at du køber en charterferie første gang! Eller at du lader mig hjælpe dig med at arrangere din ferie. Mere rutinerede rejsende kan dog sagtens klare sig på egen hånd!

Charterferie

Mange danske rejsebureauer arrangerer charterture til Sortehavskysten om sommeren. Man kan tage til Sunny Beach, Golden Sands eller et af de andre feriesteder ved Sortehavet. Priserne svinger meget afhængigt af hvor mange stjerner hotellet har.

For øjeblikket er der så vidt jeg ved kun to rejsebureauer der arrangerer skiture, til enten Borovets, Bansko eller Pamporovo. Måske får de snart nogle af de andre skiferiesteder i bjergene på programmet. Også her varierer priserne meget afhængigt af hotel kvaliteten. I vinteren 2003 kom vi af sted for 2.600 pr. næse med halvpension. Men så boede vi også på det billigste to-stjernede hotel. Det var der for så vidt intet i vejen med. Der var hvad der skulle være, varme på værelset og masser af varmt vand og overvældende meget rigtigt god mad, både morgen og aften. 

Hvis du vil se mere af landet kan du købe en pakkerejse hjemmefra. Flere danske rejsebureauer arrangerer busrundture. Disse rundture er dog forholdsvis dyre. Så hvis du vil spare penge, kan du kan jo vælge at købe en rundtur hos et af de bulgarske rejseselskaber i stedet. Så slipper du jo også for at rejse med en busfuld danskere ;-). Se nogle forslag her hos www.alexandertour.com

Sightseeing

Vi kan anbefale at du tager ud på guidede ture med en engelsk (eller tysk) talende taxi chauffør, eller et af de lokale selskaber, der arrangerer bus ekskursioner. Aftal altid prisen inden I kører og betal først når I er tilbage.

Det er altid billigere og bedre end det dit charterselskab tilbyder. Ikke alene har du en lokalkendt guide helt for dig selv, det er også den bedste måde at lære noget om landet og befolkningen på. Måske får du en ven for livet ovenikøbet.

På egen hånd

Den erfarne rejsende kan sagtens begive sig ud på egen hånd. Tag et fly  og lej en bil. Eller endnu bedre, lej en taxi eller minibus med chauffør. Det koster stort set det samme. Og så har du givet en fattig bulgarer arbejde i den uge. Lige så snart man bevæger sig uden for de kendte feriesteder er priserne meget lavere og der er langt mellem engelsktalende.

Kør ikke til Bulgarien i din egen nye bil, med mindre du er ligeglad med at miste den. For det første er der over 2.000 km, den sidste halvdel ad meget dårlige veje. Man skal beregne 2-3 dages kørsel hver vej. Det kan ifølge pålidelig kilde gøres på 22-28 timers koncentreret kørsel. For det andet er en nyere vesteuropæisk indregistreret bil meget attraktiv og bliver måske stjålet. Og sker det, kommer du ikke ud af Bulgarien, før du har betalt skat, af den lokale handelsværdi af din bil. Endelig er der nogle der advarer mod landevejsrøverier. (Jeg har dog aldrig hørt om nogen danskere der har været i knibe...)

De fleste hoteller har, af samme årsag, bevogtet parkering.

Camping

Vi har kendskab til flere, der med svingende succes, har prøvet at campere i Bulgarien. Campingpladserne ligger meget spredt og er svære at finde. Der er dog en del campingpladser ved Sortehavet. Se eventuelt her Man skal bestemt ikke forvente sig luksus på en campingferie. Men hvis man er indstillet på at leve på feltfod, kan man få rigtigt mange gode oplevelser, der hvor bulgarerne selv holder ferie. 

Personligt har vi den holdning, at når man kan bo på familiedrevne B&B for 100 - 160 DKK pr. nat, hvem gider så at sove i telt ;-)

Vejene

Køb to vejkort, et med kyrilliske bogstaver og et med de vesteuropæiske bogstaver. Stort set alle vejskilte står nemlig kun med kyrilliske bogstaver. Forvent ikke vejskilte på de små veje. Det er rimeligt nemt at finde vej, hvis man har en god stedsans og et godt kort. Men forvent ikke at du kan spørge de lokale om vej. Vi har kørt rundt med vores bulgarske ven og selv om han kunne tale sproget, var det helt normalt at de lokale ikke vidste hvor den lokale attraktion f.eks. et museum lå.

Vejenes kvalitet er meget svingende. Hold øje med huller og buler, der godt kan være så store at du får smadret bilen. Der er stort set ikke motorveje. Vi kørte en dag en tur på 120 km i bjergene, det tog over 3 timer!

Trafiksammensætningen er meget mere varieret end i Danmark. Du ser alt fra æselkærrer, hestevogne, cykler, knallerter, motorcykler, Trabanter, langsomt kørende ældgamle russisk byggede lastvogne, til moderne airconditionerede turistbusser og hurtige Mercedes'er. Og der overhales lystigt og ind i mellem meget hasarderet.

Mobiltelefon dækning

Dækningen er bemærkelsesværdig god, selv i bjergene. Den største udbyder er vist nok M-Tel og de samarbejder med Sonofon. Det billigste net for os danskere er vist nok GloBul. De har begge en speciel telefonservice for udlændinge, som man kan ringe på hvis man er i krise. Utroligt mange bulgarer har en mobiltelefon.

Hotel kvalitet

Der er rigtigt mange hoteller. Mange er stadig gamle, nedslidte og i en elendig kvalitet, men der kan sagtens være rent og pænt alligevel. Der bliver ofte gjort rent dagligt. Mange af de store hoteller i byerne er ført op til vesteuropæisk standard men så følger priserne også med. I Sofia koster et dobbelt værelse med bad og morgenmad på et ældre hotel i centrum typisk omkring 3-400 DKK (ca. 50 euro). Mens et dobbeltværelse på et renoveret hotel koster fra 800 DKK og opefter.

Toiletter

Kvaliteten spænder lige fra gammeldags ”pedal-lokummer” til moderne toiletter med træk og slip. De er normalt rene og pæne, men der er undtagelser. Det bulgarske kloaksystem er mange steder ikke dimensioneret til at tage toiletpapir. Der er derfor spande til papiret på alle toiletter.

Drikkevand

Hvis du vil være helt sikker kan du købe kildevand på flaske. Men vandet fra vandhanerne kan normalt drikkes, også af danskere. Jeg har i hvert fald ikke selv haft problemer med deres vand. Men jeg køber tit kildevandet på flaske fordi det smager herligt!

   
 
Tilbage Startside Op Næste
 

Startside Op Links Indhold Nyheder Kort Gæstebog

 

Hit Counter

besøgende siden 1. oktober 2005

Send e-mail til webmaster med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
Copyright © 2001 - 2010 Lene Thybo - se mere her
www.thybo.net
Senest opdateret den 01-02-2010