|
 |
| Støt et barn
i Bulgarien! |
| |
|
Dalen som Chepelare
ligger i har været beboet i mange tusinde år, hvilket understreges af
mange forskellige ting der er fundet igennem årene, gamle urner med
brændte ben, pilespidser, spydspidser, forskellige ornamenter på sten og
andre objekter der menes at stamme fra trakerne.
Læs mere om
trakerne her
Tæt på byen er der
fundet kristne grave, som kan dateres tilbage til det 12. til 14.
århundrede. En antik romersk vej fra Plovdiv til Agæerhavet passerede
igennem dalen. |
|
Den første kendte
indbygger i den nuværende by, hed Belyo-Kehaya og han byggede sit hus i
1705. Snart fulgte andre, de kom fra de omkringliggende landsbyer. I
1726 købte tilflytterne al jorden i dalen og de omkringliggende højder.
Og bebyggelsen Chepelare var grundlagt. Navnet menes at komme fra
ordet Chepeti, der betyder blæsende, kold. Det virker lidt pudsigt, for
dalen ligger rigtigt godt i læ af bjergene.
De første
indbyggeres beskæftigelse var hovedsagligt husdyrhold og håndværk. Men
man ved at nogle af mændene rejste rundt i regionen og helt ned til
Agæer kysten som enten murere eller fiskere.
Den tyrkiske
brigader (Kurdzhali) yndede at forsøge at invadere byen under den
osmanniske besættelse, men de mødte et organiseret og stærkt forsvar.
I 1836 byggede
Chepelares indbyggere kirken St. Atanas og tre solide sten tårne på 40
dage, under beskyttelse af soldater fra den tyrkiske sultans hær, idet
bulgarske muslimer, de såkaldte pomaks protesterede imod opførelsen.
Senere opførte de også en skole. Og i 1867 byggede de en kirke til, "Den
hellige Jomfrus" kirke. -> |
 |
|
Kaukasiske kosakker
befriede Chepelare fra tyrkerne d. 18. januar 1878.
Læs mere
om russernes befrielse af Bulgarien her. Senere samme år kom
Peyo Shishmanov Voivoda til byen med et regiment for at forsvare
indbyggerne mod Sinclairs oprørere. (Spørg mig ikke om hvem Sinclair
eller hans oprørere var... )
Berlin traktaten i
1878 gjorde Chepelare til grænseby. Herefter gav byen ofte husly til
Peyo Shishmanov Voivoda og hans tropper, som kæmpede for at befri de
stadig besatte dele af Bulgarien.
Efter
sammenslutningen af Bulgarien og det østlige Roumelia i 1885, blev
grænsen til Tyrkiet lukket og passagen af tusindvis af får der skulle
hjem på vintergræsning blev forhindret. Så Chepelares indbyggere
slagtede et stort antal får og fældede i stedet et stort antal træer for
at skabe nye græsgange til får. I perioden 1879 - 1886 blev omkring
30.000 hektarer nåletræsbevoksning fældet. Dette bragte en ny
beskæftigelse til byen, træfældning og træbearbejdelse. Tømmeret blev
fragtet langs floden til Stanimaka (Asenovgrad). I 1922 blev et af de
første vandkraftværker bygget i området. Gradvist op gennem 1930'erne og
1940'erne blev Chepelare et populært turiststed for bulgarere.
|
|
