På turen til
Trigrad kløften og
Devil's Throat kørte vi også til
Iagodinska Pestera
(grotten). For at komme dertil skal
man igennem Buynovsko kløften. Der er meget imponerende!
Man kører langs med
Buynovska floden, som løber videre ud i Vaca floden. Kort tid efter at man
er drejet fra ved Techel snævrer klipperne sig ind og danner en imponerende
kløft. Den turbulente bjergflod har gennem mange årtusinder skåret sig
igennem kalkstenene og har skabt et ganske enestående sted.
De stejle klippevægge
står så tæt at det synes muligt at hoppe fra den side til den anden.
Det smalleste sted
kalder de lokale da også for ulvespringet, fordi de siger at det var her ulvene hoppede over for at stjæle
får.
Kløften er erklæret
for et nationalt vartegn i 1971. Endnu et af de steder man godt kunne tænke
sig at blive i længere tid, men som bare er et stop på vejen til noget endnu
flottere!