Fortet blev i 1230 forstærket og
udvidet af tsar Ivan Asen II. Efter at han havde udvidet Bulgarien til at nå
tre have, Det hvide hav, Sortehavet og det adriatiske, satte han gang i en
enorm rekonstruktion af det gamle fort. De imponerende og meget tykke mure
blev bygget af sten med hvid mørtel imellem. Træ afstivninger forstærkede
yderligere byggeriet. Firkantede tårne kronede byggeriet.
Fortet blev ødelagt i 1410
under kampe mellem lokalbefolkningen og de besættende osmannere.
Man kan sagtens forstå at der har
været et godt sted at placere et fort. Dalen er ikke ret bred, bjergsiderne er stejle og det er oplagt, at det har været nemt at holde øje med passerende trafik.
På klippen ligger desuden den ældste kirke
i Bulgarien, der stadig er i brug. Kirken Sveta Bogorodica Petrichka
er ligeledes bygget af Ivan Asen II.
Se mere her
For en dansker er besøget her, en enestående oplevelse, udsigten er storslået, mod nord ser man ud over
sletten helt til Plovdiv, mod syd ses de dramatiske Rodopi bjerge. Højdeskrækken bliver sat på en prøve under opstigningen, og specielt nedstigningen bagefter. Her bruger man ikke rækværk!
Husk gode sko!