Ca. 7 km. fra - og højt
oppe over - Shiroka Luka ligger der en lille landsby med en fantastisk
udsigt! Landsbyen Gela ligger for foden af det højeste bjerg i Rodopi
bjergen, Goljam (store) Perelik (2.191 m.) og herfra er der udsigt til
en lang række bjergtoppe.
Her har boet mennesker i
mere end 3.300 år. Der er bl.a. fundet mange spor fra trakerne og rester
af en romersk vej. Kirken St. Troitsa er bygget på ruinerne af et
gammelt kristent tempel fra det første bulgarske kongerige. I de tidlige
skrifter fra antikkens Grækenland omtales stedet i forbindelse med
Dionysos, og legenden siger at det var her
Orfeus
blev født.
Hvert år på den første
søndag i august fejrer man ilinden, en traditionel musik
festival, hvor sækkepibespillere kommer gående ned fra bjergene
spillende den samme melodi og man afholder en konkurrence hvor den
bedste sækkepibespiller bliver kåret.