Orfeus var søn af
Kalliope
og enten Ojagros
eller
Apollon.
Kalliope,
hvis navn betyder
"hende med den smukke stemme",
var en af de ni
muser,
hun var muse for episk digtning.
Ojagros
var flodgud for floden af samme navn i
Thrakien.
Ifølge nogle kilder er han søn af
Ares.
Ojagros er nok mest kendt for at være far til
Orfeus,
selv om også
Apollon
tillægges æren for dette faderskab.
Apollon
er en af de kendteste guder i græsk mytologi. Han var søn af
Zeus
og
Leto
og og iøvrigt tvillingbror til
Artemis.
Den gravide Leto
var på flugt for den jaloux
Hera.
Hun fik lov til at føde på øen
Delos,
som fik Leto til at sværge ved
Styx
(floden der adskilte livet og døden), at hendes søn, Apollon, altid ville
beholde sit tempel på øen.
Apollon diede ikke hos Leto, men voksede op på nektar
og
ambrosia.
Han forsvarede flere gange sin mor med pileskud. Bl.a. dræbte han dragen
Python
og fik dermed overtaget over oraklet i
Delfi.
Udover bue og pil
er Apollons karakteristiske redskab hans
lyre.
Han er musikkens gud.
Apollon lærte Orfeus
at spille, og han blev den største musiker i den gamle græske mytologi. Hans
sange fortryllede både guder, mennesker, vilde dyr og selv klipper og træer.
Og bulgarerne er overbeviste om at Orfeus blev født i Rodopi bjergene, og at
bjergene derfor er fortryllede.
Det var Orfeus musik,
der reddede skibet Argo fra undergang, da det kom tæt på den ø, hvor
sirenerne boede.
Sirenerne
er de to kvindelige fugle med menneskehoveder, der synger så bedårende, at
de lokker søfolk ind mod kysten, hvor de forliser og omkommer.
Da Orfeus' hustru Eurydike døde, blev Orfeus ude af sig selv af sorg. Han
beslutter sig for at drage til dødsriget for at få sin elskede tilbage. Amor
forkynder, at Zeus har forbarmet sig over Orfeus og vil give ham Eurydike
tilbage, hvis han kan røre ånderne i Hades med sin sang, så de frivilligt
giver ham Eurydike tilbage. Han må bare ikke vende sig og se på hende, før
de er ude af dødsriget. Gør han det, vil hun dø for evigt.
Furierne nægter Orfeus adgang til Dødsriget, men det lykkes ham med sang og
lutspil at formilde dem så meget, at han bliver lukket ind i Dødsriget. I
Elysium danser de salige ånder til en blid og yndefuld musik. Orfeus kommer
ind, og ånderne tager afsked med Eurydike. Det elskende par begiver sig på
vej tilbage til Jorden. I en
mørk grotte i underverdenen forstår Eurydike ikke længere, hvorfor hendes
elskede ikke ser på hende. Han lader som om, han ikke hører det og
fremskynder tempoet. Eurydike bliver ulykkelig og spørger, om hendes skønhed
er visnet, siden han ikke længere vil se på hende. Da hun insisterer på
drage tilbage til dødsriget, kan Orfeus ikke længere holde sig tilbage og
vender sig om imod hende. I det samme synker Eurydike død om for hans
fødder.
Herefter sørgede
Orfeus dybt og afviste alle de kvinder, der prøvede på at trøste ham. Nogle
af
mænaderne
var så skuffede over at blive afvist, at de angreb og dræbte ham en dag, da
han sad og spillede under et træ.
(Mænaderne
er kvinderne i vinguden Dionysos' følge).
De smed alt muligt kasteskyts efter ham; men Orfeus' musik var så smuk, at
deres kasteskyts blev fortryllet af den og nægtede at skade ham. Til sidst
angreb mænaderne Orfeus direkte og flåede ham i stykker. Orfeus' hoved sang
stadig, da det flød ned ad floden.
