Klostrene i Bulgarien har spillet en utroligt
stor rolle i Bulgariens historie. Den ortodokse bulgarske kirke udskiller
sig fra mange andre Europæiske landes kristne kirker, sig både ved at være
skabt allerede i det 9. århundrede og ved at den har altid forsøgt at være
selvstændig og dermed uafhængig af
den katolske kirke og af paven i
Rom. Kristendom blev indført som den officielle religion af kong Boris så
tidligt som i år 865. Den øverste leder, patriarken har rigtigt meget at
skulle have sagt i de kirkelige anliggender.
Man har altid forsøgt at afholde
gudstjenesterne på bulgarsk, så vidt muligt - for i de besatte perioder har
det selvfølgelig været svært, for ikke at sige umuligt. I lange perioder har
der således været brugt græsk i kirkerne. Mange af klostrene ligger godt
gemt i svært tilgængelige bjergegne.
Kirken og klostrene deltog
aktivt i udviklingen i den bulgarske kultur. Munkene drev skoler, hvor alle,
unge som gamle, havde ret til at få undervisning i at læse og skrive. Og de
var dermed en vigtig årsag til at den bulgarske kultur kunne bevares under
de mere end 500 års besættelse af osmannerne, eller tyrkerne som vi kalder
dem i dag. Den tyrkiske besættelse har medført at der er et lille
muslimsk mindretal (ca. 9%) i Bulgarien i dag, men næsten 87 % af
befolkningen tilhører den bulgarske kirke.
Et af de mest hellige steder
i Rodopibjergene er Krastova Gora. Her kommer syge eller deres pårørende
langvejs fra for at bede om helbredelse.
Den ældste fungerede kirke i
Bulgarien, Sveta Bogorodica Petrichka, ligger ved Asen Fortet
(Asenova Krepost).
Den ses ofte afbilledet på de lokale rødvine.
