|

























 |
| Støt et barn
i Bulgarien! |
| |
Sunny Beach og Sveti Vlas
|
Var tidligere mit
favorit rejsemål, når jeg skulle på badeferie! Jeg har været der tre
gange (maj 2001, sept. 2001 og juli 2002) og skal bestemt tilbage
dertil. Klimaet er dejligt, folk er søde og alt er rasende billigt.
Der er også mange gode udflugtsmål i nærheden. Så sol og strand kan
kombineres med gode udflugter. Jeg gider nemlig ikke at solbade hele dagen, hver dag i en uge. Det er også de færreste danskere der kan tåle det. Solen er virkelig stærk.
Det er et gammelt turistresort
grundlagt i 1950'erne, men efterhånden er de fleste af hotellerne
ombygget til nutidig vestlig standard. Og der er bygget en masse nye
hoteller (2003-2004-2005). Jeg finder det mest charmerende, at bo på
et af de billige, nedslidte gamle hoteller og på den måde få ferien
så billigt, at jeg måske kan rejse en gang til i løbet af sommeren.
Det fortælles
at, da området skulle udlægges til hoteller, var det fyldt med
slanger, så man importerede pindsvin fra hele Bulgarien, for at få
bugt med slangerne. Det lykkedes, i dag er der ingen slanger.
Det skorter
ikke på underholdning i Sunny Beach. Området har en svag lighed
med Dyrehavsbakken. Man kan bungy-jumpe, spille beach-volley, leje
heste, sejle på "bananer", leje vandscootere, stå på
vandski, se området fra en faldskærm trukket efter en speedbåd
o.s.v. Der er børnepasningsområder på stranden og ved de fleste
hoteller, hvor der er et rigt udvalg af sjove konkurrencer.
Det er sjovt at gå rundt og ose i basaren på den anden side af hovedvejen. Her kan man gøre mange billige tøj indkøb. Kvaliteten er lidt svingende, men hvis man holder øjnene åbne kan man sagtens finde noget godt.
Ferieområdet er fyldt med glimrende restauranter. Mange af dem har shows med bulgarsk musik og dans. Det må du ikke snyde dig selv for!
|
|
|
 |
Jeg er nu så glad for at
feriere i Chepelare, at jeg nok ikke kommer til at holde en hel uges ferie
ved kysten. Men hvis jeg vælger, at holde nogle dages ferie ved vandet,
vælger jeg sandsynligvis at bo i den nærliggende by Sveti Vlas.
Her ses en stribe
nye hoteller i Sunny Beach, set fra Sveti Vlas. Juni 2005 |
 |
 |
 |
Øverst til venstre: udsigten over Sunny Beach fra restaurant Khan's Tent
Øverst til højre: Udsigten fra den anden ende af stranden.
Her til venstre. De dejlige klitter lige ved hotellet vi boede på i maj 2001.
Nedenfor udsigten fra ovennævnte hotel.
Nederst til venstre: En tur i hestevogn (maj 2001)
|
 |
 |
|